Hjem

Pluss rekrutterer økonomichef til HM Entreprenør A/S - stillingen besat 27.4.17

Har du mod, lyst og evne til at blive en helt central leder i en koncern i kraftig udvikling, og har du den rette kombination af talent og erfaring med økonomi, så kan du blive den nye økonomichef hos HM Entreprenør A/S.

For den rette person er der tale om en helt unik stilling med mulighed for at sætte sit præg på udviklingen af både økonomifunktionen og de ledelses- og styringsmæssige processer i koncernen i takt med forretningens vækst. Samtidig kommer du på et hold med store ambitioner og med lyst og vilje til at arbejde tæt sammen for at give kunderne den bedste oplevelse.

Dine hovedopgaver vil være inden for områderne:

  • Ansvar for regnskabs- og økonomistyring i koncernens ti selskaber
  • Controller og sparringspartner for indehaveren og lederne
  • Udvikling af arbejdsprocesser og IT-systemer i takt med virksomhedens vækst
  • Ledelse af økonomifunktionen og aktiv del af virksomhedens lederteam.

Som leder skal du understøtte en kultur, hvor medarbejdere trives med udvikling og forandring samtidig med, at de daglige operationer gennemføres effektivt, til tiden og med høj kvalitet. Virksomheden lægger vægt på at tænke og handle helhedsorienteret og fleksibelt, hvorfor tæt samarbejde i alle led af organisationen er afgørende.

Som person er du initiativrig, robust og handlekraftig og har evnen til at se muligheder. Du skal kunne gennemskue komplekse sammenhænge og være parat til at sætte dig grundigt ind i koncernens forretningsområder, så du bliver i stand til at levere en værdifuld rapportering samt beslutningsoplæg på investeringer, projekter m.m. Vi forestiller os, at du har en uddannelse som cand.merc.aud. eller eventuelt HD, og at du har ”hands-on” erfaring med alle led i økonomifunktionen i en mellemstor virksomhed, f.eks. fra et job som revisor eller fra en økonomifunktion. Vigtigst er det dog, at du har talent, lyst og mod til at tage ansvaret for udviklingen af økonomifunktionen og være en værdifuld medspiller for indehaver, ledere og medarbejdere.

Få mere viden og søg stillingen

Hent den uddybende job- og personprofil HER

Stillingen besat pr. 27.4.17

Har du spørgsmål, kan du kontakte partner Karsten Vind, Pluss Leadership, tlf. 4042 2006.

Om HM Entreprenør A/S

HM Entreprenør A/S er en ambitiøs koncern i hastig udvikling. Med visionen ”Vores kunder skal opleve, at vi kan flytte Himmelbjerget, mens de sover” er målet at være en anderledes entreprenørvirksomhed, der sætter nye standarder for, hvad der er muligt. Koncernen har i dag ca. 130 i de ti selskaber. Hovedforretningsområderne er jord, kloak, beton og belægningsarbejde for kommuner, forsyningsselskaber og private virksomheder, samt underentrepriser i større anlægsprojekter. Ultimo 2017 samler koncernen sine aktiviteter i helt nye bygninger på en fælles centralt placeret adresse i det sydlige Horsens.