Hjem

Administrationschef til AMU Vest – ansøgningsfrist 2. januar

For AMU Vest søger Pluss en administrationschef – det drejer sig om en nyoprettet stilling.

Vi søger en administrationschef med et udviklet ”chefgen”, der kan skabe fokus og fremdrift under forandringer og effektiviseringspres. Administrationschefen får tre chefer under sig til at dække Økonomi, Salg/kundeservice og Øvrig TAP. Administrationschefen indgår i det nye ledelsesteam med direktør og driftschef med ansvar for at sikre kvalitet og effektivitet i de processer, der understøtter uddannelserne.

Vi forventer, at den kommende administrationschef

Har:

  • En relevant uddannelse, fx cand.merc.
  • Solidt kendskab til administrativ ledelse og styring
  • Deltaget i forandringsprocesser med omfordeling af ressourcer og driftsoptimering
  • Stærke økonomiske og driftsmæssige kompetencer
  • En klar ledelsesstil med en tydelig rammesætning af det givne og det, der er til diskussion.

Kan:

  • Tackle udfordringerne HR-mæssigt i en omstillingsproces
  • Tænke administration sammen med skolens kerneydelse i form af kurser og uddannelse
  • Sætte sig igennem i ledelsesteamet og skolen i øvrigt.

Hent den uddybende job- og personprofil samt søg stillingen HER             

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til 

Torben Pedersen, direktør, tlf. 2071 9486 eller

Tonny Johansen, partner, Pluss Leadership A/S, tlf. 2911 7004.

Om AMU Vest

AMU Vest er med 70 medarbejdere og 15.000 kursister/år Vestjyllands førende center for voksen- og efteruddannelse. Her udbydes erhvervsuddannelser (EUD), arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og den 2-årige kontraktuddannelse som stilladsmontør.