Hjem

Arkitektforeningen søger en ny kommunikations- og presseansvarlig

Arkitektforeningen arbejder for at fremme den arkitektoniske kvalitet i alle dele af samfundets fysiske udvikling - fra lokale initiativer i kommunerne til en bæredygtig omstilling af samfundet i henhold til FNs verdensmål. Netop nu søger de en kommunikations- og presseansvarlig, der kan styrke foreningens synlighed og gennemslagskraft.

Netop at fremme arkitekturens og foreningssynlighed er fokus for Arkitektforeningens strategi for 2019-2021. Rent kommunikativt betyder det, at Arkitektforeningen:

  • skal være mere aktive og synlige i forhold til de vigtige dagsordener for arkitekturen, medlemmerne og foreningen
  • skal styrke kommunikationen med strategiske samarbejdspartnere
  • skal i tættere dialog med kommunerne over hele landet
  • skal understøtte værdien i medlemskabet.

Som kommunikations- og presseansvarlig kommer den nye medarbejder til at have ansvaret for disse indsatser.

Der er ansøgningsfrist den 15. maj og stillingen ønskes besat pr. 1. august. Du kan læse meget mere om stillingen og sende din ansøgning her.