Hjem

Bestyrelsesbarometer 2017 viser clash’et mellem centralt styringsbehov og lokalt ledelsesrum

Surveyundersøgelsen Bestyrelsesbarometer 2017 er det nærmeste, man kommer en liveoptagelse af dilemmaet mellem Undervisningsministeriets tætte opfølgning på reformerne og behovet for ledelsesrum på ungdoms- og voksenuddannelserne

DEA og Pluss præsenterer i Bestyrelsesbarometer 2017 resultaterne af den omfattende survey blandt 436 ledere og bestyrelsesformænd på Erhvervsskolerne, de almene gymnasier, VUC-institutionerne og SOSU-skolerne. 277 (64 %) har svaret. Surveyen undersøger bl.a. samspillet mellem Undervisningsministeriet og bestyrelserne samt ledelserne som en opfølgning på Bestyrelsesbarometer 2013. Hent Bestyrelsesbarometer 2017 HER og Bestyrelsesbarometer 2013 HER

Ministeriet styrer stadigt strammere

Bestyrelsesbarometer 2017 viser i sammenligning med Bestyrelsesbarometer 2013, at bestyrelsesformænd og ledere oplever, at de i forvejen snærende bånd er blevet strammet en kende mere målt på indikatorer som 1) gensidigheden i samspillet mellem ministeriet og bestyrelserne, 2) om bestyrelsen anvendes som indgang i strategiske anliggender, 3) ledelsesrummet inden for de udstukne rammer, og 4) ministeriets forståelse for lokale ledelsesudfordringer. Særligt i spørgsmålet om gensidighed svarer over halvdelen af bestyrelsesformænd og ledere i Bestyrelsesbarometer 2017, at de ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ vurderer, at samspillet er gensidigt.  

Højt reformtempo udstiller svagheden i den aktuelle governancemodel

Bestyrelsesbarometer 2017 viser med en tidslinje i overbliksform reformerne i sektoren siden 2001 – en ”imponerende” lang liste – som sektoren gennem årene har skullet forholde sig til.

Når reformhastigheden er så høj, som den har været de senere år, bliver sammenstødet mellem ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionernes ledelse og styring - med selvejet som DNA - og central detailstyring knyttet til reformimplementering og besparelseskrav særligt kraftigt. Det er resultaterne heraf, vi ser i Bestyrelsesbarometer 2017. I de workshops med repræsentanter for sektoren, vi har afholdt for at kvalificere resultaterne af vores survey, er konklusionen, at det er fraværet af en dialog - præget af gensidighed - mellem styringsniveauerne, der kommer til udtryk i ledernes og bestyrelsesformændenes kritik af den eksisterende ledelses- og styringspraksis. I den sammenhæng kan den næste reform med fordel være en reform af den nuværende praksis i de samlede ledelses- og styringsrelationer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Analyse af bestyrelsens evne til og muligheder for at navigere deres institutioner

Bestyrelsesbarometer 2017 belyser fem overordnede tematikker for ledelsers og bestyrelsers evne til og mulighed for at håndtere udviklingen af deres institutioner: Hvor det er meningsfuldt, er resultaterne i Bestyrelsesbarometer 2017 sammenlignet med resultaterne i Bestyrelsesbarometer 2013.

  • Karakteristik af bestyrelsesformænd og ledere – her viser Bestyrelsesbarometer 2017, at bestyrelsesformændene fortsat er ”modne mænd”, og at der er et potentiale for styrket mangfoldighed knyttet til køn og alder samtidig med, at de relevante kompetencebehov dækkes.
  • Bestyrelsernes samspil med ministeriet – her viser Bestyrelsesbarometer 2017 som nævnt, at samspillet mellem ministeriet og institutionerne i endnu mindre grad end tidligere er præget af gensidighed. Det kalder på en reform af den nuværende praksis i de samlede ledelses- og styringsrelationer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.
  • Bestyrelsernes fokus – her viser Bestyrelsesbarometer 2017, at formænd og ledere fortsat har stort fokus på videreudvikling af vision, strategi mm., samt overholdelse af bl.a. formelle krav og lovgivning – dog i mindre grad end tidligere. Det største fokus er på institutionernes økonomi.
  • Bestyrelsernes værdiskabelse – her viser Bestyrelsesbarometer 2017, at ledere og formænd selv vurderer, at de med effektiv beslutningstagen skaber størst værdi for institutionerne, men også ved at tilføre unik viden og erfaring.
  • Bestyrelsernes kompetencebehov og -sammensætning – her viser Bestyrelsesbarometer 2017, at bestyrelsernes kompetenceniveau er løftet, og matchet mellem kompetencebehov og bestyrelseskompetencer er blevet bedre. Bestyrelsesbarometer 2017 viser også, at formænd i stigende grad forholder sig proaktivt til udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer – herunder i dialogen med de udpegende institutioner. Men der er fortsat potentiale for yderligere proaktivitet.

Et konstruktivt bidrag til den enkelte bestyrelse og til udvikling af en ny governancemodel

Pluss og DEA ønsker med Bestyrelsesbarometer 2017 at bidrage med et faktuelt grundlag for den dynamiske udviklingsproces mod en ny governancemodel, som giver ministeriet sikkerhed for, at uddannelsesinstitutionerne loyalt lever op til de nationale uddannelsesmål i forening med en lokal udviklingsdynamik. En ny governancemodel skal kunne indkapsle ”god skik i alle ledelses- og styringsrelationer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet”.

Omtale af Bestyrelsesbarometer 2017 i medierne

’Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed’  Sådan lyder overskriften på hovedartiklen i Mandag Morgens Nyhedsbrev 28. september, som de har skrevet med afsæt Bestyrelsesbarometer 2017. Artiklen indledes med: En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet…Læs hele Artiklen HER

Redaktionerne på en række andre medier har ligeledes sat styring af uddannelsesinstitutionerne til debat med afsæt i Bestyrelsesbarometer 2017.