Hjem

Caféproces stiller skarpt på hverdagshistorier om værdier

Fredag d. 16. juni mødtes alle medarbejdere i AL Finans i ”Café VIA” for at stille skarpt på hverdagshistorier, der udtrykker virksomhedens værdier. Pluss planlagde og faciliterede caféprocessen, som var rammen om medarbejdernes dialog

I 2015 formulerede ledelse og medarbejdere de strategiske værdier, der i dag er grundlæggende for AL Finans. ”Ansvarlig, Værdiskabende og Innovativ” er de værdimæssige omdrejningspunkter i forhold til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Værdiprocessen var del af en større strategiproces, som har sat kursen for AL Finans frem til 2019.

”Tak til vores venner fra Pluss’ for igen at have bidraget med planlægning og gennemførelse af en proces, der i den grad har gjort os bevidste om, at vores værdier gør en forskel i hverdagen," siger direktør Henrik Lund, AL Finans.

Pluss hjalp i 2015 AL Finans med at designe processen, der førte til formulering af værdierne. Fredag d. 16. juni 2017 var det igen Pluss, der planlagde og gennemførte en proces, der stillede skarpt på alle de gode hverdagshistorier, der udtrykker AL Finans’ værdier.

Café VIA – en dialogbaseret caféproces

Forløbet var tilrettelagt som en dialogbaseret caféproces, hvor hverdagshistorier var i fokus. Der blev anvendt historieskabeloner med uddybende spørgsmål og inspirationsfelter, hvor medarbejderne kunne notere de gode historier, som kom frem i tre runder, hvor hver runde havde fokus på en af AL Finans’ tre værdier.

Søren Tholstrup, projektansvarlig og Partner i Pluss: "Det var super tilfredsstillende at mærke medarbejdernes engagement og lytte til hverdagshistorier, der vidner om, at det giver mening, at virksomheder arbejder med afsæt i strategiske værdier”.