Hjem

Direktør til KulturCenter Limfjord – ansøgningsfrist 11. januar 2019

For KulturCenter Limfjord (KCL) i Skive søger Pluss en ny administrerende direktør.

Brænder du for at gøre KCL til landsdelens fyrtårn for konferencer, kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, og har du hjertet med, når du møder brugerne af KCLs faciliteter i hverdagen, kan du måske blive den nye direktør.

Dine opgaver strækker sig fra at kunne arrangere store kultur- og sportsbegivenheder, over at gøre KCl til det foretrukne mødested for regionens virksomheder og organisationer, når de samler deres kunder og samarbejdspartnere til store og små begivenheder, til at lede en organisation med 28 faste og ca. 100 løstansatte medarbejdere.

Med en så central rolle for områdets liv og udvikling bliver du en offentlig og kendt person, der indgår i netværk og samarbejder med centrale aktører, honorerer sponsorernes forventninger og imødekommer de kommunale og erhvervsmæssige interesser, når du videreudvikler KCLs kommercielle og sportslige ambitioner.

Vi forventer, at du kan:

  • Skabe identitet og profil indadtil og udadtil med en klar idé til at positionere KCL.
  • Sikre et solidt økonomisk grundlag og forretningsudvikling med godt købmandskab.
  • Igangsætte nye initiativer og håndtere vision, strategi, handlingsplaner mv.
  • Lede og udvikle ledergruppen til en effektiv organisation med en stærk samarbejdskultur.
  • Inspirere og understøtte medarbejdere til at ”gribe bolden” for at skabe de ønskede resultater.

Vi forventer, at du har:

  • Ambitioner, visioner og evner til at føre KCL ind i fremtiden i samspil med andre.
  • En tydelig ledelsesstil med klare rammer og retning og samtidig en anerkendende og empatisk tilgang til ledelse.
  • God fornemmelse for samspillet mellem mennesker – og kan mediere konstruktive løsninger mellem flere interesser.

Hent den uddybende stillings- og personprofil og søg stillingen HER

Ansøgningsfrist: 11. januar 2019

Tiltrædelse 1. april 2019

Yderligere oplysninger:

Bestyrelsesformand Ann Østergaard, tlf. 9912 2200

Chefkonsulent Lars Fjalland, Pluss Leadership A/S, tlf. 4010 6674.

Om KCL

KCL råder over 21.000 kvm, der summer af liv de fleste af døgnets timer. Aktiviteterne er samlet i tre primære forretningsområder: 1) Møder, konferencer og events; 2) Sport, motionscenter og badeland; 3) Kultur og biograf.