Hjem

Friske øjne frem for ’Friends, fools and family’ bør rådgive startups

Det er en rigtig god ide at få friske øjne til at kigge på virksomhedens ve og vel. Især hvis man har ambitioner om et gearskifte, og her er det ikke altid nok bare at spørge dem, der sidder lige ved siden af. Det er et af rådene fra chefkonsulent Ane Iversen i to ’Iværksætterartikler’ i Jyllands Posten.

“Som iværksætter er man ofte alene, og man skal have noget sparring. Hvor får man det? Friends, fools and family er ikke altid den bedste løsning,” siger chefkonsulent Ane Iversen, Pluss. Hun fortsætter: ”Det er vigtigt at finde de kompetencer, der matcher virksomhedens aktuelle behov. Hvilke opgaver skal løses? Hvilke udfordringer står vi overfor? Hvor er der brug for at skabe udvikling? ‘Og når de er løst, så kan det være en god idé at skifte ud blandt rådgiverne. For at tage næste skridt er der muligvis brug for nye kompetencer”. 

Se artikel 1 i Jyllands Posten: "Den bedste rådgivning er uvildigHER og artikel 2:  "Iværksætteren er chefen for det heleHER

Ane Iversen har for Pluss siden 2014 været programansvarlig for Innovationsfondens ’Iværksætterpilotordning’, hvor 120 unge iværksættere har gennemgået et 12 måneder langt rådgivningsforløb, der skal hjælpe med at gøre deres businessideer til succesfulde virksomheder.  Ovenstående foto er fra et rådgivningsforløb med ’Iværksætterpiloter’.

Gode råd til rådgivning: Mere sparring tidligere

God rådgivning og sparring kan hjælpe iværksætteren med at sortere i de mange muligheder og fokusere indsatsen:

  • Det er vigtigt, at man har gjort sig klart, hvad man har brug for hjælp til
  • Man skal være åben for input 
  • Man skal være klar over, at det kræver noget af én, fordi man skal opbygge en ny relation til sin rådgiver/sparringspartner/mentor/advisory board/bestyrelse.