Hjem

Herning HF & VUC søger ny rektor

Da den nuværende rektor går på pension med udgangen af maj 2020, søger Herning HF & VUC en ny rektor. Skolen tilbyder en række uddannelser for unge og voksne med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Vi søger en rektor med stort engagement i skolens målgrupper, en inddragende lederstil og fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i skolens omgivelser. 

 

Den kommende rektors hovedopgaver vil være at:  

  • videreføre arbejdet med at formulere og realisere en ny vision og strategi, som bygger på skolens styrker, muligheder og potentialer. 
  • engagere sig i at sikre et stærkt pædagogisk miljø og profilere det, skolen er dygtig til, over for kommende elever og kursister, forældre og samarbejdspartnere. 
  • sikre grundlaget for en stabil økonomi, der giver plads til udvikling. 
  • videreudvikle Herning HF & VUC som en attraktiv arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere. 

Du kan læse mere om stillingen og sende dig ansøgning her