Hjem

Økonomichef til Smukfest

Pluss søger  for Smukfest en økonomichef

Er du fagligt skarp og erfaren i alle discipliner af økonomi og regnskab, og har du lyst til at være en del af en stærk, kreativ kultur og en professionel organisation med en omsætning på 200 mio. kr.? Kan du spejle dig i Skanderborg Festivalklubs formål, værdier og kultur – så kan du blive Smukfests nye økonomichef.

Som økonomichef hos Smukfest bliver du en del af festivalkontorets faste stab på ca. 40 medarbejdere, og du bliver en del af en forening med ca. 17.000 medlemmer. Fra din position får du en vigtig rolle i udvikling, planlægning og gennemførelse af Smukfests årlige festival samt foreningens øvrige aktiviteter.

Dine hovedopgaver er:

  • Ansvarlig for den løbende økonomiske styring og rapportering, hvor du står for, at alle processer fungerer og understøtter den særlige forening, struktur og aktivitetsportefølje, som Smukfest er og har.
  • Ansvarlig for økonomi- og betalingssystemer, hvor din opgave er at sikre driftssikre løsninger og samtidig, at vi løbende forbedrer og udvikler vores metoder og værktøjer.
  • Sparringspartner for organisationen om økonomiske forhold i drift og udvikling. Her er det din særlige opgave på en mulighedsorienteret måde at understøtte de praktiske og kreative ildsjæle i foreningen.
  • Ledelse af økonomifunktionen og del af øverste ledelsesgruppe.

I Smukfest tilbyder vi en unik kombination af en uformel, ligefrem, engageret og festlig kultur kombineret med stort ansvar og frihed i jobbet. For den rette giver det særdeles gode muligheder for at trives og udvikles.

Har vi fanget din interesse, så læs meget mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil og søg stillingen her.

 

Ansøgningsfrist: 23. februar 2019.

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. maj 2019.

Har du spørgsmål, kan du kontakte ordførende direktør Søren Eskildsen på tlf. 2071 0640 eller partner Karsten Vind, Pluss Leadership på tlf. 4042 2006.

 

Smukfest er betegnelsen for Danmarks Smukkeste Festival og al tilknyttet virksomhed og virke, der er 100 % ejet af Skanderborg Festivalklub. Skanderborg Festivalklub er en forening, som er ejet af dens mere end 17.000 medlemmer. Foreningens formål er at drive aktiviteter i relation til festivalen og tilhørende aktiviteter. Al eventuelt overskud fra foreningens aktiviteter går til bl.a. Smukfonden, til at drive Walters Musikcafé i Skanderborg og til at sikre og udvikle festivalen fremover. Smukfests aktiviteter drives fra FØLA kontoret i Skanderborg af en organisation bestående af ca. 40 fastansatte medarbejdere samt et antal deltidsmedarbejdere og freelancepartnere. Dertil bidrager ca. 14.000 medhjælpere og frivillige til forberedelse, gennemførelse og oprydning af årets festival.