Hjem

Pædagogisk ledelsesfeedback virker

Pædagogisk ledelsesfeedback styrker ledelseskapacitet og -praksis. Det viser evalueringen af ”Program for pædagogisk ledelse”, som Undervisningsministeriet har stået bag. I programmet blev tre forskellige design for pædagogisk ledelsesfeedback testet og evalueret blandt ledere og lærere fra 42 ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Pluss Leadership (Pluss) og Laboratorium for læringsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet har haft ansvaret for gennemførelsen af programmet.

Udvikling, test og evaluering af tre design for pædagogisk ledelsesfeedback

”Program for pædagogisk ledelse” blev gennemført i perioden primo 2016 – medio 2017. Formålet var at styrke pædagogisk ledelse på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne ved at stille skarpt på feedbackrelationen mellem leder og lærer. Pluss og LSP udviklede, testede og evaluerede derfor tre forskellige design for pædagogisk ledelsesfeedback:

  • Feedbackdesign 1: ”Udviklingssamtaler med den enkelte lærer”
  • Feedbackdesign 2: ”Aktionslæringsforløb med leder- og lærerteam”
  • Feedbackdesign 3: ”Udviklingssamtaler med den enkelte lærer baseret på QTI-data (Questionaire on Teacher Interaction)

Tænkningen bag de tre forskellige design har været at bidrage til at professionalisere, systematisere og udvikle eksisterende praksis. At gennemføre udviklingssamtaler med den enkelte lærer eller facilitere en dialog i lærerteam er ikke nyt. Det sker i hverdagen på alle ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Derfor har Pluss og LSP prioriteret, at de tre design skulle sikre en tydelig struktur med en klar ramme og værktøjer til at styrke pædagogiske ledere som professionelle samtalepartnere – og sidst men ikke mindst bidrage til at professionalisere dataanvendelse i samtaler mellem leder og den enkelte lærer eller lærerteam. I det perspektiv tilbyder design 1 og design 2 struktur, rammer og værktøjer, der umiddelbart kan styrke eksisterende praksis. Design 3 er en variant af design 1, hvor der anvendes en ganske særlig type data – nemlig QTI-data – som ikke er særligt udbredt i eksisterende praksis.

Udover selve designudviklingen har Pluss og LSP gennemført diverse støtteaktiviteter målrettet skolerne – herunder konferencer, workshops med træning og skolebesøg mv. Pluss og LSP har også gennemført evalueringsaktiviteterne.

Partner Søren Tholstrup fra Pluss var overordnet programleder sammen med Seniorrådgiver Dorte Ågård fra LSP. Han påpeger: ”I Program for pædagogisk ledelse har vi stillet knivskarpt på, at pædagogisk ledelsesfeedback skal ske som professionelle samtaler, og det har vi trænet deltagerne i. Det har de deltagende ledere vurderet meget positivt. Det viser for mig, at træning er afgørende, når man vil udvikle pædagogisk ledelse og ledelse generelt. Træningselementet er ganske enkelt et nødvendigt skridt for at ledere kan få omsat ny viden, nye koncepter mv. til praksis”.

Programmets effekt

Evalueringen er gennemført ved at måle pædagogisk ledelseskapacitet og -praksis på organisatorisk og individuelt niveau. Der er gennemført en startmåling og en slutmåling.

”Program for pædagogisk ledelse” har haft en effekt på de deltagende skolers pædagogiske ledelseskapacitet og -praksis. På tværs af de tre design viser evalueringen, at lederne har oplevet sig i nye roller og har følt sig rustet til at facilitere refleksive processer blandt lærerne. Evalueringen viser også, at lærerne har oplevet positivt udbytte ved at indgå i udviklingsprocesser med både ledere og kolleger. Evalueringen har desuden dokumenteret og skabt indsigt i, hvordan de tre design virker forskelligt i forhold til at styrke kapacitet og/eller praksis på organisations- og/eller individniveau.

Designspecifikke resultater

Feedbackdesign 1 - ”Udviklingssamtaler med den enkelte lærer”

På baggrund af evalueringen vurderer Pluss og LSP, at feedbackdesign 1 er et umiddelbart tilgængeligt design, der kan styrke eksisterende praksis. Designet kan primært ændre samtaleformen mellem ledere og lærere og derigennem påvirke rolleforståelsen for begge parter. Det er krævende for lederne at træde ind i en ny rolle, og de har oplevet stort udbytte af at blive coachet i denne rolle, samt stort udbytte af de konkrete tips og tricks til at gennemføre professionelle samtaler. Det er tydeligt, at det er en udfordring at skabe et datainformeret grundlag for samtalerne.

Feedbackdesign 2 - ”Aktionslæringsforløb med leder- og lærerteam”

Feedbackdesign 2 er et krævende design at bringe i spil grundet designets iboende organiseringsmæssige kompleksitet. Men designet tilbyder samtidig en høj grad af involvering i bredden blandt både leder- og lærerteam. Designets anvendelsesmuligheder spænder vidt – lige fra den enkelte lærers nære udfordringer, til omfattende problemstillinger om skolernes virke og rolle. Det er derfor et design med stort potentiale for at skabe udvikling og forankring. Men det er også et design, der i høj grad fordrer en parathed til, at lærerne arbejder med sig selv og er parate til at reflektere over egen udvikling. I situationer, hvor denne parathed ikke i udgangspunktet er forholdsvis stærk, bør det overvejes at starte med andre metoder. Designet stiller store krav til lederne om at holde samtalerne i teamet på sporet.

Feedbackdesign 3 - ”Udviklingssamtaler med den enkelte lærer baseret på QTI-data”

Feedbackdesign 3 kan – som en variant af design 1 – med sit meget tydelige datagrundlag tilføre noget nyt til den eksisterende pædagogiske ledelsespraksis. Det tydelige datagrundlag kan kombineres med design 2, alt efter situationen på skolen og dens udgangspunkt for udvikling. Det er en kendsgerning, at arbejdet med det tydelige datagrundlag kræver et professionelt setup vedr. datafangst og -behandling, så QTI profiler og -rapporter kan fremstilles hurtigt og sikkert, efter at spørgeskemaer er besvaret. Designet kræver et solidt kendskab til den bagvedliggende forskning for at kunne facilitere refleksive processer i den pædagogiske ledelsesfeedback. Ellers er der risiko for, at samtaler afspores af usikkerhed om datagrundlag og bagvedliggende teori.

Hvis du vil vide mere

  • Klik her for at se Undervisningsministeriets omtale af evalueringen.
  • Klik her for at hente evalueringsrapporten
  • Klik her for at hente rapportens bilag 1
  • Klik her for at hente rapportens bilag 2
  • Klik her for at hente rapportens bilag 3