Hjem

Pluss Leadership søger for Esbjerg Gymnasium

Vil du stå i spidsen for et gymnasium med en stærk faglig og dannelsesorienteret profil og et skolemiljø, der bygger på medindflydelse, nærhed, respekt og sammenhold? Kan du sikre den videre udvikling af Esbjerg Gymnasium, som både er et supermoderne og et traditionsrigt alment gymnasium? Så er du måske vores nye rektor.

EG har ca. 930 årselever, et sammenhængende og moderne uddannelsesmiljø og en sund økonomi. Skolen er både et oplandsgymnasium og et bygymnasium i en by, hvor tingene går stærkt, og konkurrencen på uddannelsesområdet er stor. Skolens mangeårige og ikoniske rektor går på pension, og vi søger en leder, der kan bære stafetten videre.

Du er en synlig og visionær leder med en stærk sans for, hvad der bevæger sig hvorhen – både blandt de unge og i omgivelserne. Du kan omsætte forandringer samtidig med, at du sikrer driften med et personale, som trives og udvikler sig. Du er god til at profilere skolen lokalt og på landsplan.

 

Ansøgningsfrist: 29. maj 2019.

Tiltrædelse: 1. november 2019.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Flemming Just, tlf. 2935 8512, eller 

chefkonsulent Bente Strøier, Pluss Leadership, tlf. 2070 6718.

 

Læs mere og søg stillingen her