Hjem

Pluss søger forstander til AMU Hoverdal – Søg inden 29.1.

Brænder du for at løse kompetencebehovene på et stærkt foranderligt arbejdsmarked? Og er du personificeringen af en åben og samarbejdsorienteret kultur i et mindre, men meget ambitiøst uddannelsescenter? Så kan du meget vel være den kommende forstander for AMU Hoverdal

Vi forventer en uhøjtidelig og humørfyldt ansøger med stærke relationelle kompetencer og et stærkt samfundsengagement med fokus på kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, som kan:

  • lede medarbejderne og skabe en stærk samarbejdskultur
  • tage ansvaret for den daglige drift med fokus på at sikre det solide økonomiske grundlag, løbende pædagogisk udvikling samt fastholde kvalitet i undervisningen
  • profilere AMU Hoverdal og sikre gode samarbejdsrelationer til organisationer og virksomheder lokalt og nationalt
  • servicere bestyrelsen og udmønte bestyrelsens beslutninger
  • samarbejde med Undervisningsministeriet
  • kombinere det visionære og strategiske med en meget praktisk og ”ned på jorden” tilgang til samarbejde og kommunikation.

Du skal have:

  • relevant uddannelse, f.eks. maskiningeniør
  • lederkompetencer og gerne ledererfaringer
  • forståelse for udvikling og ledelse af organisationer, hvor der skal balanceres mellem politik og markedets forventninger
  • indsigt i strategiarbejde og gennemførelse af forandringsprocesser
  • stærke kommunikative evner.

Læs den uddybende job- og personprofil og søg stillingen HER

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Linda Agerbo Nielsen, tlf. 3035 0173, eller partner Jørgen Ulrik Jensen, Pluss Leadership, tlf. 4059 2355.

Tiltrædelse 1. april 2018 eller hurtigst muligt.