Hjem

QTI giver systematik og sprog til udvikling af klasseledelse

Redskaber til pædagogisk udvikling af klasseledelse var omdrejningspunktet, da 30 pædagogiske ledere – og enkelte kursusledere –  fra landets ungdomsuddannelsesinstitutioner i sidste uge deltog i introduktionskursus ’Dialog om klasseledelse-QTI’ i Randers og i København med seniorrådgiver Dorte Ågård, Aalborg Universitet og chefkonsulent Ole Bisleth, Pluss.

Udvikling af lærernes undervisning er et prioriteret indsatsområde for de deltagende ledere. De har fra egne uddannelsesinstitutioner erfaringer med pædagogiske udviklingssamtaler baseret på observationer af en undervisningssituation. Deltagerne oplever, at samtalen er vanskelig, fordi lærerne oplever klasseledelse som noget personligt, derfor kommer relationen mellem leder og lærer i spil. Samtalen bliver ekstra vanskelig af, at observation ikke giver det brede generelle billede af lærerens klasseledelse, og de mangler et fælles sprog til den fælles begrebsmæssig forståelse af udfordringerne.

Derfor stillede deltagerne mange spørgsmål om, hvordan QTI (Questionnaire on Teacher Interaction) kan skabe et vidensgrundlag for en dialog om lærernes undervisning, en struktur på selve feedbacksamtalen og et fælles sprog til det pædagogiske udviklingsarbejde.

I dag kan de relationelle aspekter mellem lærer og elever være svære at tale om, fordi det hurtigt bliver opfattet som mit angreb på lærerens personlighed. Skal jeg f.eks. tale med en af mine lærerkolleger i pædagogikum om, at jeg har observeret, at han ’skælder’ ud, så skal det pakkes hensynsfuldt ind, og samtalen kommer hurtigt til at dreje sig om karakteren af observationen; blev der nu rent faktisk skældt ud, var der en god grund… hvorefter samtalen bliver meget praksisnær med fokus på ubetydelige detaljer. Vi kan ende der, hvor vi står med to forskellige subjektive oplevelser, og aldrig når hen til at diskutere, hvordan en ideel og pædagogisk kommunikation kunne have taget sig ud,” siger lektor og kursusleder Linda Brix Vinther, Aarhus Gymnasium, AARHUS TECH.

Hun fortsætter: ”Med en klassemåling, f.eks. som i QTI, kunne jeg indlede med at konstatere: Dine elever oplever, at du skælder ud, dit ideal er at undgå at skælde ud…. Hvorefter vi vil kunne bruge tiden på det at drøfte strategier og metoder til at blive retningsgivende for klassen uden at skælde ud – altså en reel pædagogisk udvikling. Og jeg synes, man bør tilbyde den pågældende lærer at gentage målingen efter nogle måneder, så vedkommende kan se, om stilen i klasseledelsen er forbedret”.

Observationer er gode i teorien, men i praksis halter de

På EUC Nordvest besluttede man at bruge kollegasupervision som et delelement i deres 6 pædagogiske indsatsområder. Rationalet var ret enkelt: 1) Lærerne ved, hvad det handler om, så de må være de mest kompetente til at kunne udvikle hinanden. 2) Lærerne arbejder i forvejen sammen i teams. 3) Som underviser bliver du hele tiden udfordret, så selv de mest kompetente undervisere må korrigere taktikken til den aktuelle udfordring.

Men praksis har afdækket en række udfordringer ved kollegasupervision:

  • Selv superdygtige undervisere kan være ukomfortable ved at åbne døren til klasselokalet for kollegaerne
  • Supervisionsrollen kan kollidere med hverdagens behov for samarbejde mellem ligestillede
  • Observationerne er på anbefaling af en konsulent blevet indsnævret til ét på forhånd aftalt tema i undervisningen frem for hele undervisningssituationen

”I dag kalder vi det derfor for ’kollegasparring’, og som supplement observerer jeg indimellem en undervisningssituation som afsæt for en udviklingssamtale med læreren. Men det er ret svært at komme i dybden på grundlag af en enkelt observation,” siger afdelingschef Thomas Schlichting, EUC Nordvest.

Han fortsætter: ”Derfor er jeg meget nysgerrig på, hvordan QTI kan skabe et fundament for en pædagogisk udviklingssamtale baseret på et bredt billede af hele undervisningssituationen, og hvordan det kan strukturere samtalen mellem leder og lærer, for der er ingen tvivl om, at fundamentet for pædagogisk udvikling skal være forankret hos ledelsen. Ideelt set bør strukturen i samtalen kobles direkte til de udviklingstilbud, vi stiller til rådighed, så vi allerede i samtalen kan formulere den indsats, som passer til den udfordring, den pågældende lærer har”.

Jeg har tilbudt mig som sparringspartner for kolleger, der føler sig udfordret. Afsættet for min sparring er i første omgang min egen undervisning, hvor kollegaen observerer min undervisning. Ikke fordi de skal lære af mig, men fordi jeg viser kollegaen fortrolighed ved at åbne døren, og de dermed måske også vil åbne døren til deres klasselokale” siger Linda Brix Vinther.

Hun fortsætter: ”Her vil en klassemåling spejlet i lærerens eget idealbillede være ideelt til at fokusere sparringen om de reelle udfordringer, og hvad man som lærer kan gøre ved det. Som sidestillet kan jeg kun give sparring til kolleger, der har et erkendt behov for at udvikle sig, og som har vilje til at gøre noget ved det. Skulle der være kolleger, der har tillagt sig nogle uhensigtsmæssige vaner i kommunikationen med eleverne, og som ikke selv ytrer et behov for at arbejde med det, er det ledelsen, der skal tage hånd om det”.

Data kan bruges til at udvikle uddannelsesinstitutionens læring og læringsidealer

Undervisningsinstitutionerne gennemfører i dag ETU (Elevtilfredshedsundersøgelser), så det at måle er ikke i sig selv en udfordring for en eventuel brug af QTI. ETU-spørgsmålene er ikke særligt gode til at blive klogere på den enkelte lærers praksis. Derfor er data herfra vanskelige at bruge til at udvikle vores undervisningskompetencer – hvad er det præcist, som er årsagen til en høj score eller en lav score. Jeg tror, at QTI, som har gennemtænkte spørgsmål i et teknisk velfungerende setup, næppe vil afstedkomme tusind gode undskyldninger for en lav score men i stedet fokusere på, hvordan vi bliver bedre klasse for klasse og dermed løfter hele skolen,” siger Thomas Schlichting.

Skal QTI bruges af alle eller af udvalgte?

Thomas Schlichting og Linda Brix Vinther ser perspektiver i at anvende QTI til at løse deres pædagogiske udviklingsopgaver: ”Selv de bedste har behov for at træne hele tiden, så hvis vi vælger at bruge QTI, tænker jeg, at vi skal tilbyde det hvert år og til alle lærere. Måske kan vi differentiere samtaleformen. For erfarne lærere med stor overensstemmelse i QTI-scorer mellem performance og ideal kan vi måske tage samtalen som en del af MUS, mens vi kan tage særskilte pædagogiske udviklingssamtaler med nye lærere og med udfordrede lærere. Det er da en overvejelse værd,” siger Thomas Schlichting

Anvendelse af QTI over for nye lærere er helt klart interessant både i forhold til deres undervisningsideal, til deres læring i pædagogikum og i de første år som underviser. Til problemklasser har det potentiale samt til lærere, som selv efterspørger hjælp,” siger Linda Brix Vinther.

Hun slutter: ”På introduktionskursusdagen prøvede jeg på egen krop en QTI-udviklingssamtale med Dorte Ågård på baggrund af en måling i en af mine klasser, min egen idealscore og min performance. Selvom Dorte intet kendskab har til mig, min undervisningsinstitution eller min klasse, så formåede vi at få en struktureret og fokuseret udviklingssamtale med alle deltagerne som vidner, fordi Dorte kunne stille kvalificerede åbne spørgsmål på baggrund af målingen, så der er ingen tvivl om, at det er et effektivt redskab”.

Om QTI

QTI er et digitalt spørgeskema med 32 spørgsmål om klasseledelse. Spørgeskemaet bliver besvaret af læreren og af eleverne i klassen. Svarene belyser lærerens undervisning i den konkrete klasse og giver herved læreren systematisk indsigt i sin egen undervisning. QTI er det seneste år brugt i mere end 500 danske klasser som afsæt for en pædagogiske udviklingssamtale mellem lærer og vedkommendes pædagogiske leder, så selvom det er nyt i Danmark er det velafprøvet. Læs mere om QTI HER