Hjem

Uddannelseschef for FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer – ansøgningsfrist 9. december

For det nyoprettede FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner søger Pluss den kommende uddannelseschef.

Vi søger en uddannelseschef med handlekraft funderet i faglig og personlig tyngde, der både evner at opbygge en ny organisation og udfordre vanetænkning og rutiner i unge-indsatsen.

Vi forventer, at den kommende leder med hjertet er engageret i at løfte FGUs målgruppe og

Har:

  • Erfaring med ledelse på strategisk niveau
  • Erfaring med ungemålgruppen og forståelse for uddannelsesverdenen
  • Stærke økonomiske og driftsmæssige kompetencer.

Kan:

  • Skabe og implementere en tydeligt retningsvisende strategi i samarbejde med bestyrelse, lederteam og medarbejdere
  • Forene kulturerne fra produktionsskolerne og VUC’erne
  • Opbygge et lederteam med klar rolle- og ansvarsfordeling
  • Udvikle institutionens pædagogisk-didaktiske grundlag
  • Lede – også på distancen – og er god til at lytte, motivere og få følgeskab
  • Finde balancen mellem én institution med fælles kerne og fire skoler med rum for selvbestemmelse
  • Skabe et godt netværk med de lokale samarbejdspartnere i kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.

Ansøg senest 9. december 2018. Hent den uddybende job- og personprofil samt søg stillingen HER              

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til:

bestyrelsesformand Goska Rasmusen, tlf. 2993 6232 eller

partner Jørgen Ulrik Jensen, Pluss Leadership, tlf. 4059 2355.

Om FGU Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Institutionen får anslået 340 elever i 2019 og 60 medarbejdere fordelt på fire skoler – en i hver kommune. I udgangspunktet udbydes alle tre FGU-spor på hver skole, og der vil være pædagogisk ledelse på hver skole

Læs Undervisningsministeriets beskrivelse af indhold og opbygning af FGU HER