Hjem

Uddannelsesleder til HF på Campus Vejle. Ansøgningsfrist 10. december

Vi søger en uddannelsesleder med faglig og personlig tyngde, der empatisk og involverende kan skabe mening og engagement blandt medarbejdere og elever. Som person skal lederen med et pluralistisk menneskesyn og et stærkt samfundsengagement brænde for at skabe de rammer, der bringer elever og kursister videre i livet.

Vi forventer, at den kommende uddannelsesleder

Har

  • En videregående uddannelse og pædagogikum
  • Ledererfaring og/eller lederuddannelse på master- eller diplomniveau
  • Kendskab til HF og forståelse for de særlige pædagogiske greb, HF-målgruppen fordrer
  • Solid undervisningserfaring inden for HF-områdets fagrækker

Kan

  • Interagere med de eksterne HF-miljøer på såvel aftager- som rekrutteringssiden
  • Rammesætte det givne og det åbne ledelsesrum for medarbejderne og få følgeskab.
  • Videreudvikle det pædagogisk-didaktiske grundlag
  • Involvere sig i erhvervs- og uddannelsesmiljøerne i Vejle-området og skolens sociale miljø.

Ansøg senest 10. december 2018. Hent den uddybende job- og personprofil samt søg stillingen HER

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til:

Lotte Nyboe, gymnasierektor, Campus Vejle på tlf. 7216 2789 eller
Jørgen Ulrik Jensen, partner, Pluss Leadership A/S på tlf. 4059 2355

Om Campus Vejle

Campus Vejle med 2.800 elever/kursister, 375 ansatte og en nettoomsætning på ca. 230 mio. kr. er den største uddannelsesinstitution i Vejle. HF er placeret under gymnasieafdelingen med HF2 og HFE (HF Enkeltfag) - både som ordinær undervisning og som fjernundervisning. Der er 23 medarbejdere + 6 vikarer, og der trækkes på lærere fra HHX. HF2 har ca. 180 årskursister og HFE ca. 100 årskursister.