Hjem

Virkelighedsmøde for studerende hos Pluss Leadership

Er du nysgerrig på hvordan hverdagen er som management konsulent? Vil du gerne blive klogere på, hvordan et konsulentfirma i praksis omsætter teorier og metoder til værdiskabelse for offentlige og private organisationer? Eller vil du i praktik i en konsulentvirksomhed?

Så kom forbi os til det, vi har valgt at kalde Virkelighedsmøde torsdag d. 5. marts 2020 kl. 16-19 på vores kontor i hjertet af Aarhus C.  

Vi har sat et loft på 20 deltagere efter først-til-mølle-princippet.

Temaet for virkelighedsmødet er denne gang: Evaluering i praksis. Eftermiddagen vil byde på casearbejde i grupper med en evalueringsopgave. Indledningsvist vil vi kort præsentere Pluss som arbejdsplads - hvordan en almindelig arbejdsdag ser ud, hvad den byder på af opgaver, udfordringer og oplevelser. Partner og chefkonsulent i Pluss, Stefan Brendstrup (ph.d., statskundskab, AU) vil herefter fortælle nærmere om, hvordan vi arbejder med læringsorienteret, løbende evaluering og typen af evalueringsbehov, som vi møder.

Så er vi vist kommet dertil i programmet, hvor vi har snakket nok. Derfor er det nu jeres tur til at komme på banen. I grupper skal I komme med et bud på evalueringsdesign- og tilgang på en konkret evalueringsopgave. Efterfølgende fortæller vi, hvordan vi løste opgaven og hvilken feedback, vi fik fra kunden. Til slut vil der være sandwich, øl/vand og tid til at snakke med os og hinanden.

Vores praktikanter vil være tilstede, hvis du er nysgerrig på at høre om, hvordan det er at være i praktik hos Pluss.

Vi glæder os til at se jer! Tag gerne din studieven under armen.

Tilmeld dig her.

Program:

16.00                  Velkommen

16.10                  Præsentation af Pluss og spørgsmål fra jer – med fokus på hverdagen som konsulent v. Jonas Thodsen, Konsulent i Pluss

16.40                  Hvordan arbejder vi i praksis med evaluering v. partner og chefkonsulent i Pluss Leadership, Stefan Brendstrup

17.10                  Løs en konsulentopgave - Casearbejde i grupper

18.15                  Hvordan løste vi casen? - og hvad sagde kunden?

18.30                  Netværk, sandwich og øl/vand

19.00                  Tak for i dag

Praktisk:

Hvornår: Torsdag d. 5. marts 2020 kl. 16-19.

Hvor: Pluss Leadership, H. H. Seedorffs Stræde 3-5, 4. Sal, 8000 Aarhus C.

Hvis du har nogle spørgsmål til arrangementet, så skriv til Jonas K. Thodsen på jkt@pluss.dk