Hjem

Visionær og erfaren projektleder til DR Musikariet

DR søger en kreativ projektleder, der kan udvikle og skabe unikke musikalske oplevelser for børn og unge. Som projektleder skal du kunne føre DR Musikariets vision om at bringe den levende musik ud til endnu flere børn og unge i hele landet ud i livet. 

DR Musikariet skaber forskellige musiktilbud til børn og unge – både koncerter, workshops og skoletilbud på tværs af genrer. Siden 2015 har DR Musikariet været et permanent public service tilbud med mere end 60.000 besøgende årligt.

Som projektleder vil du blandt andet få ansvar for at:

  • Udarbejde en ny strategisk plan, der sikrer, at DR Musikariet løftes i niveau og rækkevidde
  • Udvikle nye formater og koncepter for, hvordan den levende musik kan bringes ud til børn og unge
  • Synliggøre DR Musikariet og arrangementerne, så endnu flere får kendskab til tilbuddene
  • Omsætte planen til praksis i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere

DR tilbyder en spændende stilling, hvor arbejdsopgaverne spænder vidt og med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et udfordrende og uformelt miljø.

Du kan læse det officielle stillingsopslag og søge stillingen her.

Ansøgningsfrist: 12. december 2019.

Tiltrædelse: Snarest.

Pluss bistår DR i rekrutteringen.