Projekbeskrivelse

Forsyningssurvey 2022

Hvad er tendenser og trends i de danske forsyningsselskaber? Det kortlægger vi med Forsyningssurvey 2022, som vi har udarbejdet sammen med EY – for syvende år i træk.

Tonny Johansen
18. januar 2023

Pluss og EY har for syvende år i træk gennemført en undersøgelse blandt beslutningstagerne i forsyningssektoren. Undersøgelsen tegner et bredt og dækkende billede af beslutningstagernes vurderinger og holdninger anno 2022 inden for:

  • Effektiviseringspres
  • Miljø og Klima som indsats
  • Ledelse og bestyrelsesarbejde
  • ESG-mål og bæredygtighed
  • NIS2 og cybersikkerhed
  • Forsyningssikkerhed.

Herunder er fem af undersøgelsens hovedkonklusioner.

#1 Forsyningssikkerhed er øverste prioritet for forsyningerne.

Forsyningssikkerhed er som tidligere år klart øverste prioritet for forsyningerne. 86% svarer, at sikkerhed i leverancen er topprioritet. 29% angiver dog, at de i 2023 kan blive udfordret på netop denne målsætning.

Hver femte respondent angiver, at de ser et behov for at ændre den direkte kommunikation til forbrugerne som konsekvens af udfordringerne på forsyningssikkerhed. Tilsvarende angiver 31%, at de har klare planer for segmentering af forbrugerne, hvis der kommer restriktioner på leverancerne.

#2 Samarbejde – eller egentlige fusioner – med andre forsyninger er et af svarene på effektiviseringspresset

Undersøgelsen indikerer en forventning om, at der i de kommende år vil være færre og større forsyninger og flere multiforsyninger.

Hver fjerde forsyning ser egentlige fusioner som et relevant modsvar, mens godt hver anden forsyning ser tættere samarbejde med andre på dels det administrative og dels det tekniske område som et brugbart redskab ift. at effektivisere.

#3 Bestyrelserne i forsyningerne har få, eksterne repræsentanter

70% af de adspurgte forsyninger har ingen eksterne medlemmer i bestyrelsen. 9 ud af 10 oplever, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer, mens halvdelen dog udtrykker, at flere eksterne medlemmer vil styrke bestyrelserne kompetencemæssigt.

86% anvender de kodeks, der er udarbejdet af hhv. DANVA og Danske Vandværker.

 #4 Fremtidens udfordringer bliver grøn omstilling, klima og ESG

Et blik i krystalkuglen viser, at 9 ud af 10 ser øgede krav ift. indsats på grøn omstilling og klima. Det er markant. I samme retning ser man på en tredjeplads en øget opmærksomhed på ESG-rapporteringen.

#5 Halvdelen af forsyningerne har ikke en ESG-strategi

Ca. 50% af respondenterne angiver, at de ikke har nogen ESG-strategi. Af de resterende respondenter har ca. 20% en strategi, mens resten er i gang med arbejdet.

De, der arbejder med ESG-strategi, ser flest udfordringer i, at økonomisk regulering begrænser råderummet til ESG-tiltag samt datakvalitet.

38% angiver, at de ikke har ESG-måltal. De ESG-måltal, der oftest måles på, er egne emissioner, energiforbrug og forsyningssikkerhed.

Download og læs hele Forsyningssurvey 2022 herunder.

Hent rapport

Vil du vide mere?

Tonny Johansen

Managing partner

+45 29 11 70 04

    Andre læser …

    2023-01-19T09:11:35+01:00

    Forsyningssurvey 2022

    Hvad er tendenser og trends i de danske forsyningsselskaber? Det afdækker vi sammen med EY i vores årlige forsyningssurvey.

    2021-01-08T11:50:31+01:00

    Forsyningssurvey 2020

    For femte år i træk udgiver vi i samarbejde med EY vores årlige forsyningssurvey, hvor vi afdækker tendenser og trends i branchen.