Projekbeskrivelse

Nye krav til toplederne i uddannelsessektoren

Der er en stor bevægelse i uddannelsessektoren i disse år – på individ-, institutions-, sektor- og samfundsniveau. Men hvad betyder disse bevægelser for rektor-/direktørrollen, og hvad er de gode råd til bestyrelserne, når de ansætter en ny topleder? Det vil vi gerne sætte til debat. Læs med her og deltag i debatten via link nederst i artiklen.

Bente Strøier
13. april 2021

Vi oplever en stor bevægelse i uddannelsessektoren i disse år – på individ-, institutions-, sektor- og samfundsniveau. Mange unge er usikre på fremtiden og på, hvilken uddannelsesvej, de skal vælge. Faldende ungdomsårgange frem mod 2030 udfordrer gymnasierne i yderområderne, og fortsætter bevægelsen, kan det betyde, at unge får ringere muligheder for uddannelse i disse områder. Samtidig er forskellen mellem institutionernes elevsammensætning (hvad angår herkomst, karaktergennemsnit og social baggrund) vokset de sidste 10 år, især i de store byer og på STX-området.

Øget konkurrence om de unge og institutioners ønske om at konsolidere sig har resulteret i en række mono- og tværfaglige fusioner og campusdannelser. De største ungdomsuddannelser udbyder hele viften fra erhvervsuddannelser til gymnasiale uddannelser og udfordrer de mindre, monofaglige skoler.

Fordelingsudvalgenes rolle er under lup, og det samme er de geografiske optageområder og reglerne for institutionernes kapacitetsstyring. Selvejet er til debat, og ministeriet arbejder på en ny institutionslov. Klyngesamarbejde kan blive et af nøgleordene, der skal bidrage til at sikre et bredt dækkende uddannelsesudbud i fremtiden.

På de indre linjer har reformer og øget fokus på uddannelsernes kvalitet og elevernes læring og trivsel betydet, at ledelsesroller, pædagogik og didaktik er i bevægelse. Den privatpraktiserende lærer er på vej på pension og afløses af teamsamarbejde i læringsfællesskaber.

Hvad betyder disse bevægelser for rektor-/direktørrollen? Og hvad er de gode råd til bestyrelserne, når de ansætter en ny topleder? Det vil vi gerne invitere til dialog om. Vi lægger ud og håber på en spændende debat.

Ledelse opadtil: En professionel samarbejdspartner for bestyrelsen

På baggrund af mange års erfaring med bestyrelsesudvikling i uddannelsessektoren ser vi tegn på en bevægelse, hvor bestyrelsen går fra at være et reaktivt led til et mere selvbevidst og uafhængigt organ, som sætter rammen og i strakt arm følger op på, om ledelsen leverer.

Det kalder på en rektor/direktør, som forstår sin rolle og spillet i samarbejdet med bestyrelsen. Både som den strategiske kommunikatør, den faglige fortaler, forhandleren og facilitatoren. Toplederen skal udfordre, inddrage og eksekvere i passende balance og sikre ejerskabet til institutionen via bestyrelsens medvirken.

Ledelse på tværs: En del af noget større

De samfundsmæssige udfordringer kræver, at institutionerne i stedet for at varetage snævre egeninteresser tager ansvar for at løfte den fælles opgave: At sikre et varieret uddannelsesudbud i hele landet. Det kalder på topledere, der arbejder for at fremme stærke (egns)fællesskaber og samarbejder med hele fødekæden fra grundskole til voksenuddannelse og erhvervsliv. Den udadrettede rolle og det strategiske blik bliver endnu vigtigere på bekostning af de interne opgaver.

Ledelse indadtil: Leder af stærke og motiverende læringsfællesskaber

Den rektor, som sætter pris på at undervise i fysik nogle timer om ugen for at have tæt føling med eleverne, vil formentlig slå tre kors for sig ved tanken om at sidde for bordenden i en koncernledelse. Og omvendt! Der er mange måder at være synlig på som leder og rollemodel for elever og medarbejdere, men det er en vigtig opgave, som ikke kan delegeres. Elever og medarbejdere vil vide, hvem deres rektor/direktør er som menneske, og hvad hun/han står for og står op for.

Den fremsynede topleder går i indgreb med sin organisation gennem et lederteam, der skaber rammer for stærke og motiverende læringsfællesskaber, der det skaber mening, kvalitet og trivsel. Datainformerede dialoger afløser synsninger, og løbende feedback erstatter de årlige rituelle LUS- og MUS-samtaler.

Hvad synes du er vigtigt for fremtidens rektor-/direktørrolle i uddannelsessektoren?
Hvad vil du lægge vægt på, hvis du skal rekruttere en ny topleder?
Og hvad er bestyrelsens vigtigste opgaver i denne sammenhæng?

Læs med og deltag i debatten

Vil du vide mere om vores rekrutteringer?

Bente Strøier

Chefkonsulent

+45 20 70 67 18

    Andre læser …

    2021-04-06T09:05:33+02:00

    Den optimale bestyrelsesstruktur

    Strukturen i en bestyrelse skal tilpasses den enkelte institution. Der er dog en række faktorer om den strukturelle indretning af bestyrelsen, som enhver virksomhed bør forholde sig til.

    2021-04-06T11:07:25+02:00

    Fordele ved bestyrelsesmodellen

    Bestyrelsesmodellen i en statslig og kommunal sammenhæng har oplevet modstand de seneste år. Men kigger man på modellens resultater gennem tiden, har den leveret på flere parametre.

    Se flere indlæg