Projekbeskrivelse

Kom med til konference om substitution

Under overskriften ”Substitution – det sidste uudnyttede rekrutteringsværktøj på et brandvarmt arbejdsmarked” afholdes online konference med faglige oplæg og debatter onsdag den 15. december 2021 kl. 14.00-16.00.

Konferencen er henvendt til virksomheder, ledige akademikere, virksomhedsrådgivere og andre aktører inden for erhvervsfremme, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Du får viden og input til, hvordan substitution kan anvendes til at imødekomme manglen på arbejdskraft og sætte de akademiske kompetencer i spil i små og mellemstore virksomheder.

Derudover præsenteres du for udviklingen af det digitale værktøj, der er skal hjælpe med substitution. I den forbindelse er vi nysgerrige efter at høre dine tanker og idéer til den videre proces.

Konferencen afholdes i forbindelse med projektet ”SMV’ers adgang til substituerende højt kvalificeret arbejdskraft – udvikling af et digitalt værktøj”, som er finansieret af Erhvervsfremmebestyrelsen. Den fulde projektgruppe består af Center for Arbejdsmarkedsforskning (Aalborg Universitet), Akademikerne, Business Skive, Business Esbjerg og Pluss Leadership.

Vi glæder os til at se dig!

Program

Program er på vej.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men vi vil gerne have et indblik i, om du kommer fra en virksomhed/organisation eller om du er jobsøgende/student. Du bedes derfor tilmelde dig konferencen nederst på siden. Ved tilmelding modtager du en mail med bekræftelse. Når program er endeligt på plads modtager du yderligere en mail med program og deltagerlink til konferencen.

Vil du læse mere?

Find artikler og rapporter udgivet i forbindelse med projektet her.

 

Tilmeld dig konferencen

    *Ved at trykke "tilmeld" giver du samtykke til, at vi må opbevare dine oplysninger i forbindelse med konferencen og udsende mails med bekræftelse på tilmelding, program og materiale fra konferencen. Oplysningerne slettes efterfølgende. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at sende en mail til konsulent Maja Bisgaard: mb@pluss.dk.

    Vil du vide mere

    Ane C. G. Iversen

    Partner

    +45 56 65 44 45

      Andre læser …

      2021-11-15T13:32:25+01:00

      Covid-19 konsekvenser for SMV’er

      I maj, juni og august har vi spurgt SMV’erne, hvordan de oplever og forholder sig til Coronakrisen, herunder med fokus på medarbejderansættelser og eventuelle afskedigelser – særligt af akademikere.

      Se flere indlæg