
Niels Lykke Jensen
Chefkonsulent
cand.scient.pol.
Tlf.: 2249 6274
Mail: nlj@pluss.dk
Den absolutte kerne af min indsats er opgaver og projekter, som rummer velfærdssamfundets og erhvervslivets samtidige fornyelse og berigelse af hinanden. Her trækker jeg på min lange og brede erfaring med at forberede og realisere strategiske ambitioner – særligt inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesområderne. Mit speciale er organiseret idéudvikling, strategi, kompetenceudvikling og eksekvering. Jeg har særlige kompetencer i forhold til facilitering af vanskelige politiske og organisatoriske processer i organisationer, forvaltninger og politisk styrede enheder.
Erhvervsmæssig baggrund
Jeg har siden 1982 arbejdet med politisk, strategisk og kompetencemæssig udvikling. Mine erfaringer kommer bl.a. fra ansættelser som leder og medarbejder i AC, Arbejdsmarkedsstyrelsen, LO og Finansministeriet. Jeg har bl.a. stået bag opbygningen af nye organisationer som Akademikerkampagnen og Arbejdsmarkedets Center for Internationale Uddannelsesaktiviteter. I flere perioder har jeg tillige arbejdet som selvstændig konsulent og international rådgiver. Det seneste år har jeg især arbejdet med kompetence- og ledelsesudvikling, paradigmeskift og reform-forberedelse samt politisk formidling og konferenceopbygning. Jeg har ligeledes i en årrække haft et fast samarbejde med flere danske universiteter.