Det handler om at gøre godt bestyrelsesarbejde bedre
Fordeling af magt og indflydelse mellem ejer, bestyrelse og ledelse er ikke et nulsumsspil. Virksomheder og institutioner har brug for topklasse på alle niveauer, og hvert styringsniveau skal forstå sin særlige ledelsesrolle og sit særlige ansvar.
Bestyrelsen er til enhver tid udfordret i governancestrukturen. Den skal som øverste ledelsesorgan finde rum i krydsfeltet mellem ejer og ledelse og leve op til, eller sætte standarden for, ledelseskvaliteten bredt i virksomheden. Derfor skal godt bestyrelsesarbejde altid forstås i sin kontekst, hvor især ejerskabsformen er afgørende.
Vi designer branche- og sektorspecifikke uddannelser
Siden 2006 har vi designet og gennemført en lang række branche- og sektorspecifikke bestyrelsesuddannelser og -kurser. De er typisk udviklet i samarbejde med en brancheforening eller en interesseorganisation for at tilbyde medlemsvirksomhedernes bestyrelser et strategisk løft.
Kurser og uddannelser er således udviklet til den specifikke strategiske sammenhæng, ejerskabsstruktur mv., som bestyrelser virker i. Bestyrelsesudvikling er nemlig ikke ”one size fits all” – f.eks. kan et erfarent og dygtigt bestyrelsesmedlem i én type virksomhed sagtens optræde som en novice i en anden type.
Brug for en bestyrelsesevaluering?
Formålet med en bestyrelsesevaluering er at afdække bestyrelsens virke for derefter at frembringe forslag til eventuelle forbedringer. Det handler om at gøre godt bestyrelsesarbejde bedre.
Evalueringen kan skabe grundlag for udvikling af bestyrelsens arbejde og performance generelt (samarbejde, engagement, rutiner og processer mm.), og udvikling af samspillet med ledelsen, herunder ledelsens understøttelse af bestyrelsen (oplæg, ledelsesinformation, samspil om strategi mm.).
Forum for Offentlige Bestyrelser
Vi ønsker, at de mange offentlige bestyrelser får en (større) stemme i offentligheden samtidig med, at de får inspiration, viden og redskaber til at udvikle en god bestyrelsespraksis for deres institutioner/virksomheder.
I 2011 tog vi derfor initiativet til Forum for offentlige bestyrelser (tidligere Dagens Dagsorden), som i dag fungerer med egen hjemmeside og et gratis tidsskrift.
Vil du vide mere
Jørgen Ulrik Jensen
Partner
+45 40 59 23 55