Projekbeskrivelse
Kom med til konference om substitution
Under overskriften ”Substitution – det sidste uudnyttede rekrutteringsværktøj på et brandvarmt arbejdsmarked” afholdes online konference med faglige oplæg og debatter onsdag den 15. december 2021 kl. 14.00-16.00.
Obs. konferencen er afholdt. Find information om projektet og opsamling af konferencens gruppedrøftelser her.
Konferencen er henvendt til virksomheder, ledige akademikere, virksomhedsrådgivere og andre aktører inden for erhvervsfremme, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Du får viden og input til, hvordan substitution kan anvendes til at imødekomme manglen på arbejdskraft og sætte de akademiske kompetencer i spil i små og mellemstore virksomheder.
Derudover præsenteres du for udviklingen af det digitale værktøj, der er skal hjælpe med substitution. I den forbindelse er vi nysgerrige efter at høre dine tanker og idéer til den videre proces.
Konferencen afholdes i forbindelse med projektet ”SMV’ers adgang til substituerende højt kvalificeret arbejdskraft – udvikling af et digitalt værktøj”, som er finansieret af Erhvervsfremmebestyrelsen. Den fulde projektgruppe består af Center for Arbejdsmarkedsforskning (Aalborg Universitet), Akademikerne, Business Skive, Business Esbjerg og Pluss Leadership.
Vi glæder os til at se dig!
Program
14.00 Velkomst ”Derfor vil vi sætte substitution på dagsordenen” v. Ane Iversen – Partner, Pluss Leadership
14.10 Barrierer og muligheder for arbejdskraftsubstitution i små og mellemstore virksomheder v. Mads Peter Klint – Ph.d. og lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet
14.25 Gruppedrøftelse: Fordele og udfordringer ved substitution som rekrutteringsværktøj? Temaet for gruppedrøftelsen introduceres i plenum, hvorefter der debatteres i grupper á 7-8 personer. Kort opsamling i plenum. Noter sendes efterfølgende til alle deltagere.
14.55 Pause
15.05 Præsentation af prototyper på nye digitale værktøjer og perspektiver fra praksis v. Kirstine Christensen – Konsulent, Pluss Leadership og Peter Hegelund – Erhvervskonsulent, Business Esbjerg.
15.20 Gruppedrøftelse: Muligheder i det digitale værktøj – tanker og forslag? Temaet for gruppedrøftelsen introduceres i plenum, hvorefter der debatteres i grupper á 7-8 personer. Kort opsamling i plenum. Noter sendes efterfølgende til alle deltagere.
15.50 Afrunding og tak for i dag
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men vi vil gerne have et indblik i, om du kommer fra en virksomhed/organisation eller om du er jobsøgende/student. Du bedes derfor tilmelde dig konferencen nederst på siden. Ved tilmelding modtager du en mail med bekræftelse. Dagen før konferencen modtager du en mail med deltagerlink til konferencen, som afholdes i Zoom.
Vil du læse mere?
Find artikler og rapporter udgivet i forbindelse med projektet her.
Vil du vide mere
Nikolai Weissert
Partner
+45 22 86 33 89