Project Description

Ny ejerstruktur i Pluss

Vi har fået nye partnere ombord, og fra 1. januar 2021 ejes Pluss Leadership A/S af Stefan Brendstrup, Ane Iversen, Nikolai Weissert, Karsten Vind, Tonny Johansen og Jørgen Ulrik Jensen.

Siden 2012 har Pluss Leadership A/S været ejet af Dalgas Group og firmaets stifter Jørgen Ulrik Jensen som de to hovedaktionærer, suppleret af partnere med mindre ejerandele.

Men fra 1. januar 2021 overgår Pluss til at være et hundrede procent partnerejet og -ledet virksomhed. Stefan Brendstrup, Ane Iversen og Nikolai Weissert indgår i den forbindelse som kapitalpartnere. Karsten Vind øger sin ejerandel, og Tonny Johansen og Jørgen Ulrik Jensen fastholder deres ejerandele.

Ændringen sker for aktivt at kunne tilbyde medarbejdere medejerskab i et karriereperspektiv og således for at understøtte en organisk vækst indefra.

Kort om partnerkredsen

Stefan Brendstrup er cand.scient.adm. & ph.d.scient.pol og har været ansat i Pluss siden 2015. Han er en af landets førende evalueringseksperter og følgelig ansvarlig for vores evalueringsteam og stærkt voksende evalueringsaktiviteter.

Ane Iversen er cand.scient.adm. og har været i Pluss siden 2012. Hun arbejder primært med strategi-, organisations- og ledelsesudvikling og er ansvarlig for firmaets indsatser inden for beskæftigelsesområdet.

Nikolai Weissert er cand.scient.pol. og har været i Pluss siden 2017. Han er firmaets ungeekspert og ansvarlig for alle aktiviteter og projekter om, med og for unge, herunder firmaets indsatser på uddannelsesområdet.

Karsten Vind er MBA, HD og certificeret coach og har været i Pluss siden 2012. Han arbejder inden for strategi-, governance-, organisations- og ledelsesområdet og er ansvarlig for firmaets forretninger inden for den private sektor, erhverv og SMV.

Tonny Johansen, cand.scient.pol. har siden 2018 været managing partner i Pluss efter i et årti at have varetaget lignede funktion i Rambøll Management. Han arbejder primært inden for strategi, ledelse og governance og har operativt ansvar for firmaets aktiviteter i forsyningssektoren og i rådgiverbranchen.

Jørgen Ulrik Jensen, cand.merc., stiftede firmaet i 2001 og fortsætter som formand for bestyrelsen. Han arbejder med strategi- og governanceprojekter på tværs af firmaets forretningsområder.

Vil du vide mere?

Tonny Johansen

Partner

+45 29 11 70 04

    Andre læser …

    Load More Posts