Pluss har i efteråret 2024 deltaget i to evalueringskonferencer: Dansk Evalueringsselskabs (DES) årskonference og European Evaluation Society’s (EES) Evaluation Biennial Conference. Vi bidrog som både deltagere og oplægsholdere og følgende er nogle hovedpointer og trends i det danske og europæiske evalueringsarbejde.

Line Ehlers, Marie Bjertrup Laursen, Nicolai Løwenstein og Nikolai Weissert
December 2024

Konferencernes temaer var som følger: Temaet for Dansk Evalueringsselskabs (DES) årskonference var: ”Nye tider – nye teknologier, nye styringsmekanismer, nye evalueringstilgange”.

Temaet for European Evaluation Society’s (EES) Evaluation Biennial Conference var: ”Better Together – Collaborative Thought and Action for Better Evaluation”, hvorunder der kørte tre hovedspor: 1) Collaborative Action, 2) Collaborative Thinking og 3) Collaborative Practice.

Selvom to konferencer i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at give et fuldstændigt billede af det danske og europæiske evalueringsfelt, så tilbyder de centrale indsigter i de aktuelle bevægelser og tendenser. Derfor inviterede vi d. 3. december 2024 til et webinar, hvor vi samlede op på, og delte ud af, de pointer og refleksioner, vi har taget med os fra de to konferencer. Du kan se slides nederst i artiklen.

Vi håber, at vores refleksioner kan være med til at inspirere dig og inviterer til udveksling af betragtninger og refleksion om bevægelserne i det danske og europæiske evalueringsfelt i fremtiden.

Særligt to hovedpointer i dansk og europæisk evaluering springer frem:

Ingen evaluering uden ’human-in-the-loop’

Sessionerne, diskussionerne og oplæggene på både den danske og europæiske konference understreger væsentligheden af den menneskelige faktor i evaluering: Det er mennesker, der bringer etik og værdier ind i evalueringsprocesser. Det er ligeledes mennesker, der bibringer de helt centrale og nødvendige forståelser af kontekst. Følgende viser fx med sort de områder, hvor Steffen Bohni Nielsen forsat ser, at der er brug for human-in-the-loop i en traditionel evalueringsproces.

Så selvom den teknologiske udvikling og opblomstringen af ikke mindst generativ AI allerede i dag er med til at ændre vores evalueringspraksis fundamentalt og overflødiggøre dele af det arbejde, evaluatorer tidligere har lavet, så understreger udviklingen også behovet for at blive endnu bedre til det, der kræver ’the human factor’ – det gælder uanset om vi arbejder med fx systemforandring, strategisk læring eller outcome harvesting.

Værdi- og formålsdrevne evalueringer vinder frem i Europæisk regi

Netop det menneskelige og det systematiske arbejde med at udøve en retfærdig, inkluderende og frisættende evalueringspraksis, der ikke blot er med til at forstå verden, men som også er med til at gøre den til et bedre sted, er noget af det, der fylder meget i det europæiske felt. Eller med andre ord: Det fylder i det europæiske felt, at evaluering er og bør være en værdi- og formålsdreven praksis – ikke kun et teknisk gebet.

Nok diskuteres der også værdier og etik i det danske evalueringsfelt, men slet ikke i samme udstrækning og med samme implikation for praksis som det er tilfældet i det europæiske felt. I figuren herunder er søgt skitseret, hvor der er overlap mellem diskussionerne i det danske felt – og hvor det europæiske felt særligt adskille sig fra det danske felt.

Fx var en af de evalueringstilgange, som blev drøftet allermest til den europæiske konference, indigenous evaluation. Indigenous evaluation søger i sin kerne at tage et opgør med de grundlæggende videns- og værdiforståelser, der historisk har karakteriseret de europæiske og nordamerikanske evalueringsfelter – og som har været indlejret i den dominerende evalueringspraksis i store både internationale og nationale organisationer, som bestiller og udfører evaluering.

Så hvis man også i sin evalueringspraksis er optaget af, hvordan man arbejder med at skabe større repræsentation og arbejde med bevidst med magtasymmetri eller helt ønsker at vende magten på hovedet, kan der måske være inspiration at hente her.

Tre spørgsmål om evaluering til refleksion

Når bevægelserne i det danske og europæiske evalueringsfelt betragtes, kaster det som minimum tre spørgsmål af sig:

• Hvad er de mest menneskelige dele af evalueringsarbejdet – og hvordan bliver vi endnu bedre til at arbejde med dem?
• Hvorfor fylder diskussionen om værdier, retfærdighed, magtasymmetri og kontekst ikke i samme udstrækning i det danske evalueringsfelt som i det europæiske?
• Hvad kan det danske evalueringsfelt tilbyde af idéer og erfaringer til det europæiske felt – f.eks. knyttet til arbejdet med systemforandring, outcome harvesting og strategisk læring?