Impact: Nyt paradigme for evaluering af erhvervsfremmeindsatsers værdiskabelse

Tiden er moden til en ny model for evalueringen af erhvervsfremmeindsatser: Værdien af en indsats skal vurderes ud fra dens evne til at løse reelle samfundsproblemer – dens impact.

Martin Welzel
Oktober 2025

Hvordan evaluerer man, hvilken værdi erhvervsfremmeindsatser skaber? Gennem de seneste årtier er der gjort mange forsøg på at besvare dette spørgsmål. Som evaluatorer har vi selv medvirket; vi har kortlagt effekter, analyseret projekter og talt med tusindvis af virksomheder om deres oplevelser og udbytte.

Nu ser vi konturerne af et nyt paradigme i måden, vi evaluerer erhvervsfremme på. For nu skal indsatserne ikke kun vurderes på, hvilken værdi de skaber for virksomhederne. Nu skal indsatserne vurderes på, hvilken værdi de skaber for samfundet som helhed.

Vi spår, at det er et paradigmeskifte, som kan bringe erhvervsfremmeindsatser ind i en ny og mere strategisk fase.

Evaluering skal måle mere end vækst

I mange år var effektmålinger den dominerende tilgang til evalueringen af erhvervsfremme. Det var naturligt – hvis målet med erhvervsfremme er vækst i virksomheder, bør man vel måle, hvilken effekt indsatsen har haft på vækst.

Effektmålinger (særligt med metoden propensity score matching) blev i mange sammenhænge betragtet som guldstandarden. De giver mulighed for at sammenligne udviklingen i de virksomheder, som deltager i en indsats, med en kontrolgruppe af lignende virksomheder, der ikke deltager.

Det er dog en væsentlig begrænsning i metoden, at den ikke tager højde for, at virksomheder, som deltager i en indsats, typisk er mere vækstparate, end dem, som ikke deltager. Det gør sammenligningen med kontrolgruppen vanskelig og betyder ofte, at indsatserne bliver tilskrevet en kunstigt høj effekt. Derudover deltager mange virksomheder i flere programmer, hvilket gør det svært at tilskrive effekter til én indsats.

Siden kom et fokusskifte mod mere kvalitative projektevalueringer. Her er fokus i højere grad på virksomhedernes oplevelse og udbytte af at deltage i indsatsen, og evaluatorer bidrager med bl.a. læring og forbedringspotentialer. Den tilgang til evaluering giver ny relevant viden til virksomhederne og har bidraget til øget professionalisering i gennemførslen af erhvervsfremmeindsatser.

Men også denne evalueringstilgang anser vækst og jobskabelse for den ultimative målestok for værdi. Og selvom virksomhedernes egne vurderinger af udbytte er vigtige, melder spørgsmålet sig: Er virksomhedernes oplevede udbytte altid et udtryk for samfundsøkonomisk værdi? Ikke nødvendigvis.

Et nyt paradigme: Fra vækst til impact

Der sker i disse år et paradigmeskifte i erhvervsfremmeindsatsernes mål. Fra at være målrettet at øge værdien for den enkelte virksomhed, skal indsatserne nu først og fremmest skabe værdi for hele samfundet. Ikke på bekostning af væksten, men ud fra en antagelse om, at væksten følger med.

Kernen i paradigmeskiftet er, at indsatserne bør orientere sig mod et samfundsproblem eller en samfundsudfordring, man vil bidrage til at løse. På den måde kobles indsatserne til reelle udfordringer i erhvervslivet og samfundet, og hvilket øger deres mulighed for at skabe samfundsmæssig værdi.

Evaluering af impact

Vi ser samtidig et skifte i evalueringen af erhvervsfremmeindsatser. For evalueringerne bør naturligvis fokusere på, hvordan en indsats gør en forskel for at løse udfordringerne. Dens impact.

I denne type impactevalueringer begynder vi med at stille tre helt centrale spørgsmål:

1. Hvilket samfundsproblem forsøger indsatsen at løse?
2. Hvilke drivkræfter er afgørende for at løse dette problem?
3. I hvilken grad påvirker indsatsen disse drivkræfter?

Vi lægger vægt på at forstå og analysere drivkræfter – altså de mekanismer, der reelt bidrager til at løse en udfordring for erhvervslivet eller et samfundsmæssigt problem. Hver drivkraft vurderes både ud fra, hvor vigtig den er i forhold til det problem, som indsatsen søger at bidrage til en løsning af, og hvor stor en forskel en indsats realistisk kan gøre.

Et eksempel: Et samfundsproblem kunne være, at mange SMV’er ikke formår at udnytte ny teknologi, fordi de ikke ser potentialet. Her kan en relevant drivkraft være SMV’ernes forståelse af og viden om teknologien. Det kan en erhvervsfremmeindsats gøre en forskel ved at øge SMV’ernes forståelse og viden.

Derimod kan strukturelle rammevilkår så som regulering også være vigtige, men de vil typisk ligge uden for erhvervsfremmeaktørernes rækkevidde og er derfor i denne sammenhænge ikke en relevant drivkraft.

Evalueringen af erhvervsfremmeindsatsens impact fokuserer på, i hvor høj grad en indsats påvirker netop disse drivkræfter – og hvilken forskel det gør. Og dermed bliver evaluering ikke blot tilbageskuende dokumentation, men et strategisk ledelsesværktøj.

Evaluering som strategisk ledelsesværktøj

Med denne tilgang bliver evaluering mere end et dokumentationskrav. Evaluering bliver en metode til, at organisationer kan:

• Skærpe deres forandringsteori
• Prioritere indsatser med størst impactpotentiale
• Skabe bedre sammenhæng mellem mål, indsatser og målinger

Vi ser allerede, hvordan denne tænkning er begyndt at præge den nationale evaluering af Danmarks klyngeorganisationer for perioden 2025-2028. Men potentialet rækker langt videre: Til alle aktører i erhvervsfremmesystemet, som ønsker at styrke retningen, relevansen og legitimiteten af deres arbejde.

Det styrker relevansen og retningen i de offentlige investeringer i erhvervsfremme, når evalueringen af erhvervsfremmeindsatser i højere grad kobles til konkrete udfordringer, og når indsatserne vurderes ud fra deres bidrag til væsentlige og påvirkelige drivkræfter. Det er ikke bare en ny evalueringsmetode – det er et nødvendigt skridt mod en mere meningsfuld og ansvarlig erhvervspolitik.