Kapacitetskompasset Webinar2026-10-06T15:23:41+02:00

Kapacitetsopbygning: Sådan styrker I organisationens kapacitet

Hvor har jeres organisation størst behov for udvikling?

Kapacitetsopbygning handler ikke om at blive bedre til alting. Det handler om at vide, hvilken kapacitet der er afgørende for, at netop jeres organisation kan lykkes med sin sag – og hvor det derfor giver mest mening at sætte ind.

Webinar: Få et første blik på Pluss’ nye Kapacitetskompas

Hvordan ved I, hvor jeres organisation står stærkt, og hvor manglende kapacitet risikerer at stå i vejen for jeres ambitioner?

På dette online webinar lancerer Pluss Kapacitetskompasset, som er et nyt dialog- og udviklingsværktøj til civilsamfundsorganisationer, NGO’er og andre organisationer, der ønsker et mere systematisk blik på deres organisatoriske kapacitet.

Kapacitetskompasset gør det lettere at få øje på styrker, sårbarheder og de områder, der kan blive afgørende for organisationens næste udviklingstrin.

Kompasset tager udgangspunkt i otte pejlemærker: Strategi og prioritering, læring og evaluering, kompetencer og engagement, ledelse, roller og ansvar, økonomi og administration, udvikling og bæredygtig finansiering, kommunikation og gennemslagskraft samt netværk og partnerskaber.

Det afgørende er ikke alene, hvor stærkt I står på hvert område. Kapacitetskompasset kobler jeres nuværende kapacitet med, hvad der bliver vigtigt de kommende 12–24 måneder. Det giver et bedre grundlag for at prioritere: Hvor skal vi handle nu? Hvad skal vi styrke målrettet? Og hvor står vi allerede stærkt?

På webinaret får I, af Simon Bang Schmidt og Joanna Gulløv Widding, en introduktion til Kapacitetskompasset, de otte pejlemærker og til, hvordan værktøjet kan bruges til at skabe et fælles sprog, kvalificere prioriteringer og sætte retning for organisationens videre udvikling.

Kapacitetskompasset

TID & STED

WEBINAR


🕒Den 7. oktober – kl. 14:00 – 15:00
📍Online event

Tilmelding

Send dit navn, organisation og mailadresse til kj@pluss.dk.

Du vil herefter modtage en kalenderinvitation med et link.

OPLÆGSHOLDERE

På webinaret møder du:

Har du spørgsmål til Kapacitetskompasset?

Har du spørgsmål eller kommentarer til kapacitetskompasset og dets anvendelse, er du altid velkommen til at række ud til:

Simon på e-mail: sbs@pluss.dk – mobil: 2894 3443

Joanna på e-mail: jgw@pluss.dk – mobil: 5377 2677

Læs også vores blog VIDEN

Slut med slutevalueringer?

Hvis vi begynder at forholde os til slutevalueringer som starten – frem for slutningen – på noget, så er der måske håb for denne kongedisciplin inden for evaluering. Vi giver i dette helbredstjek en lidt dyster diagnose for slutevalueringer, men udskriver også en recept.

Sig farvel til din evaluator og goddag til en Kritisk Ven

Projekter har først og fremmest brug for at lykkes, ikke blot dokumentation. Evaluering som Kritisk Ven giver projektledelsen løbende dokumentation og feedback, så indsatsen kan justeres og optimeres, når evalueringen er indtænkt fra projektets start.

Go to Top