Bestyrelsesbarometer 2021: Selveje har positiv effekt på uddannelsesinstitutionerne

Selvejet har haft en positiv effekt på særligt innovationsevnen og effektiviteten hos danske ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner. Det er det klare budskab fra ledere og bestyrelsesformænd i Bestyrelsesbarometer 2021. Her peger de også på, hvordan selvejet kan styrkes yderligere i fremtiden.

Mette Sejersen
Februar 2022

Selvejet har haft en positiv betydning for en række forhold på og omkring de danske uddannelsesinstitutioner. Det er en af hovedkonklusionerne i Bestyrelsesbarometret 2021, som Pluss og tænketanken DEA har lavet for bestyrelsesforeningerne på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne.

Særligt institutionernes innovationsevne og effektivitet er blevet styrket af selvejestyringsformen – en styringsform, som er kendetegnet ved, at institutionernes bestyrelse inden for de lovmæssige rammer (og i samspil med ledelsen) tilrettelægger driften af uddannelsesinstitutionerne efter lokale behov.

Ifølge lederne og bestyrelsesformændene er det særligt den økonomiske handlefrihed og den lokale selvbestemmelse, som bidrager til at styrke innovationsevnen og effektiviteten på institutionerne.

Det kommer til udtryk, når institutionerne tilpasser deres uddannelsesudbud og -indhold til elevernes behov. Når de samarbejder med repræsentanter fra lokalmiljøet – bl.a. erhvervsliv og aftagere – og på den måde bidrager til den lokale erhvervsudvikling. Og når de samarbejder med de andre institutioner i tyndtbefolkede områder.

Bestyrelsesformænd og ledere peger i undersøgelsen også på, hvordan man kan styrke selvejet yderligere. Det handler særligt om at styrke bestyrelsernes kompetencer og sammensætning samt om fra centralt hold at justere den nuværende incitamentsstruktur.

Uddannelse og kompetenceudvikling i bestyrelserne kan styrke selvejet

En forudsætning for, at selvejet kan bidrage til at løfte de politiske målsætninger, er, at bestyrelserne råder over de rigtige kompetencer. Flere ledere og bestyrelsesformænd giver udtryk for, at der bør være et fortsat kompetencefokus i bestyrelserne.

Et sådant fokus kan omsættes til forskellige aktiviteter og tiltag:

• En større brug af selvsupplering, så institutionen og formanden kan udpege personer, som giver værdi for institutionen.
• Uddannelse og kurser for bestyrelsesmedlemmerne
• Arbejde med guides og principper for godt bestyrelsesarbejde
• Netværk for formænd og næstformænd

Fælles for aktiviteterne er, at de kan styrke kvaliteten af bestyrelsesarbejdet og dermed ledelsen af de enkelte institutioner. Det kan bidrage til at overflødiggøre regulering fra centralt hold og dermed give større handlefrihed til de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om nødvendige kompetencer i offentlige bestyrelser her.

Den rigtige incitamentsstruktur kan styrke selvejet

Med aftalen om elevfordeling fra sommeren 2021 er der fastlagt principper og sigtelinjer for kommende justeringer i taxameter- og tilskudssystemet. Bestyrelsesbarometer 2021 understreger da netop også vigtigheden af, at der bliver set på en ny incitamentsstruktur, som kan understøtte og styrke selvejet i fremtiden.

Et stort flertal af ledere og bestyrelsesformænd påpeger, at taxametersystemet er skævt, bl.a. fordi det vægter aktiviteter frem for færdiggørelse og ikke tager tilstrækkelig højde for forskellene mellem undervisnings- og institutionstyper eller for svingende elevtal på bl.a. FGU’erne. En af konsekvenserne er skævhed i den nationale uddannelsesdækning.

Kritikken af taxametersystemet er dog ikke en kritik af incitamentsstrukturer som sådan. Flere peger på, at incitamenterne er vigtige for institutionernes udvikling og kvalitetsfastholdelse. Men det skal være de rigtige incitamenter.

Sammen med kompetente bestyrelser kan en ny incitamentsstruktur skabe rammerne for, at selvejet, bestyrelsesmodellen og institutionerne kan bidrage til at løfte de aktuelle og langsigtede politiske målsætninger for landets ungdoms- og voksenuddannelser.