Hvad er strategisk læring – og hvordan arbejder I med det?

Strategisk læring handler om at bruge viden aktivt til at træffe bedre valg undervejs. Bliv klogere på, hvordan I arbejder strategisk med viden, læring og evalueringer.

For at se videoen skal du acceptere cookies. Ændr cookieindstillinger her.

Nikolai Weissert
Juli 2026

Strategisk læring handler om at lade viden aktivt informere de strategiske beslutninger. Strategisk læring er relevant i mange sammenhænge – ikke mindst i arbejdet med at løse komplekse udfordringer – som den grønne omstilling, mistrivsel blandt unge og sociale indsatser.

I arbejdet med de komplekse udfordringer ligger løsningerne ofte langt ude i fremtiden. Dermed bliver evnen til løbende at lære og bruge det, man lærer, forudsætningen for overhovedet at komme i nærheden af en løsning.

Men de fleste organisationer, der arbejder med komplekse problemer, har på et tidspunkt oplevet det det her: Man evaluerer, indsamler erfaringer og deler viden. Alligevel flytter det ikke rigtigt noget. Indsigterne når ikke frem til de beslutninger, der gør en forskel. Kursen holdes fast, selv når alt peger på, at den bør justeres.

Det er ikke et spørgsmål om manglende vilje. Det er et spørgsmål om, hvordan man arbejder med læring.

I denne artikel introducerer vi begrebet strategisk læring: Hvad er det? Hvordan adskiller det sig fra evaluering? Og hvordan kan I bruge det til at drive forandring og gøre jeres strategi stærkere?

Hvad er strategisk læring?

Strategisk læring handler om at bruge viden aktivt til at træffe bedre valg undervejs. Det kan for eksempel være i projekter og indsatser, men også i organisationer eller partnerskaber. Det handler ikke om en bestemt type viden. Derimod handler det om, at viden får indflydelse på strategi, prioriteringer og handling.

I mange organisationer opstår der hele tiden ny viden. Vi lærer, når vi sætter projekter i gang, når vi samarbejder med andre, og når vi i det hele taget gør os erfaringer med det, vi eller vores organisation er sat i verden for.

Men denne læring får ikke altid indflydelse på de strategiske valg, der træffes. Evalueringer produceres, men bruges ikke. Erfaringer deles, men omsættes ikke til beslutninger.

Man kan spørge: ”Er strategisk læring ikke bare evaluering?” Svaret er nej, og forskellen er afgørende. Evaluering handler om at forstå, hvad der er sket. Strategisk læring handler om at bruge den viden til at forme, hvad der skal ske næste gang, og hvilken forandring man vil skabe. Strategisk læring er fremadrettet, intentionelt og koblet til organisationens mål og retning.

Man kan lære meget uden, at det er strategisk. Men i det øjeblik læringen begynder at påvirke prioriteringer, retning og handling, bliver den strategisk.

Bevidst læring som en del af strategien

Det afgørende i strategisk læring er ikke, om læringen er ambitiøs, systematisk eller veldokumenteret. Det afgørende er, om den hjælper organisationen med at orientere sig bedre og træffe klogere valg.

Læring bliver strategisk, når den:

  • Retter sig mod spørgsmål, der har betydning for organisationens retning
  • Udfordrer de antagelser, strategien bygger på, og ikke kun bekræfter det, I allerede ved
  • Skaber fælles mening på tværs af perspektiver og niveauer i organisationen
  • Omsættes til prioriteringer, beslutninger og ændret praksis
  • Styrker evnen til løbende at justere kursen i lyset af nye erfaringer.

Strategisk læring er ikke den ubevidste, tilfældige læring, der finder sted i hverdagen. Det er en bevidst praksis. Når vi arbejder med læring som en bevidst praksis, er der særligt to tilgange, som kan hjælpe på vej:

1. Formuler strategiske læringsspørgsmål

Den første tilgang handler om at beslutte sig for 1–3 centrale læringsspørgsmål, som organisationen vil arbejde med at blive klogere på over de næste år. Det er ikke den tilfældige læring, der sker i hverdagen, som rykker jer. Det er den bevidste og besluttede læring, I aktivt prioriterer, fordi den er nødvendig for at nå jeres mål.

I kan f.eks. arbejde med læringsspørgsmål som del af en strategi. Her sætter I ord på, hvad I ikke ved endnu, men har brug for at vide. Det er de spørgsmål, I skal finde et svar på — ikke om fem år, men løbende, imens I arbejder.

2. Brug jeres viden og evalueringer aktivt

Den anden tilgang handler om at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad kan vi bruge den viden, vi allerede har, til?” Mange organisationer sidder på mere viden, end de bruger:

  • Data, der er indsamlet, men aldrig analyseret.
  • Evalueringer, der er landet i skuffen.
  • Erfaringer, der aldrig er blevet drøftet.

Strategisk læring handler her om at bruge den viden ved at spørge: Hvad fortæller det, vi allerede ved, os om, hvad vi skal gøre? Hvilke antagelser kan vi styrke eller afkræfte på baggrund af det, vi har lært?

Det er ikke ny viden, der skal til. Det er en ny måde at bruge gammel viden på: Til at formulere skarpere strategiske mål. Dette vil give jer muligheden for at kunne give mere kvalificerede bud på, hvad der skal til for at få jeres organisation til at rykke sig fra a til b.

Ingen af de to tilgange kræver et nyt system eller en stor investering. De kræver blot en beslutning om at gøre læringen bevidst og om at gøre den til en aktiv del af strategiarbejdet, hvor den kan gøre en reel forskel.

De typiske fejl i arbejdet med strategisk læring

Mange organisationer har gode intentioner om at arbejde med læring. Alligevel oplever de, at de ikke opnår de ønskede mål.

 Det skyldes ofte nogle tilbagevendende fejl i arbejdet med strategisk læring:

  • Læring placeres til sidst i processen, som en evaluering, når projektet er afsluttet.
  • Der formuleres mål, men ingen læringsspørgsmål.
  • Der indsamles data, men der afsættes ikke tid til at drøfte dem.
  • Strategien justeres ikke, selv når ny viden peger i en anden retning.

Fælles for disse fejl er, at læring bliver behandlet som noget, der ligger ved siden af det egentlige arbejde frem for en integreret del af det.

Fire råd til, hvordan I kommer i gang med strategisk læring

Vil I arbejde med strategisk læring, er der fire konkrete greb, I kan tage i brug:

1. Formulér jeres læringsspørgsmål

Når I definerer mål i jeres strategi eller for den forandring, I ønsker at skabe, er det lige så vigtigt at formulere læringsspørgsmål: Hvad har vi brug for at blive klogere på for at vide, om vi er på rette vej? Hvad vil vi undersøge for at kunne justere vores retning klogt?

2. Udvikl en forandringsteori

En forandringsteori gør det tydeligt, hvordan de handlinger, I sætter i gang, på sigt kan føre til den ønskede forandring. Den bliver et redskab til løbende at teste og lære om de antagelser, teorien bygger på – og til at justere antagelserne.

3. Skab en læringsstruktur

Det er én ting at formulere gode læringsspørgsmål. Noget andet er at skabe faste anledninger til, at I faktisk forholder jer til, hvad I har lært. Det kan være et midtvejstjek i strategiperioden eller et fast punkt på ledelsesagendaen.

4. Skab rum til at tale om det, I lærer

Arbejder I med evaluering undervejs, skal I arbejde lige så systematisk med at lære af resultaterne, som I gør med at skabe indsatsen. Sæt tid og anledninger af til at drøfte, hvad evalueringen viser, så I kan justere kursen undervejs.

Organisationer, der arbejder med komplekse forandringer, vil altid møde ny viden undervejs. Spørgsmålet er ikke, om I lærer, men hvad I lærer. Det afgørende er, om den læring får lov til at forme den strategi, I arbejder efter.

Er du nysgerrig efter mere? Læs mere om vores kursus i og foredrag om strategisk læring som motor for fremdrift for udvikling.

Vil du vide mere?

Nikolai Weissert Pluss

Nikolai Weissert

Partner

+45 22 86 33 89


    Andre læser …

    Fremtidssikring af bestyrelseskompetencer i forsyningssektoren – del 1

    Forsyningssektoren står som kritisk infrastruktur over for stadig stigende krav og risikobetonede investeringer i forbindelse med grøn omstilling, cybersikkerhed, digitalisering og sektorkobling. I denne artikel kaster vi lys over, hvordan bestyrelserne kan kortlægge deres kompetencer op imod de krav, de står overfor. kompetenceafdækningen taler ind i.

    Kan filantroper blive for dygtige? 

    Private fonde spiller på en række områder en stor rolle i Danmark. En stor del af dem deler på klassisk vis midler ud til værdigt trængende inden for en ret åben formålsbeskrivelse og skaber på den måde glæde.

    Outcome Harvesting – fra praktikernes perspektiv (del 2 af 2)

    Outcome Harvesting er den nye, smukke rose i evalueringsfagets mangfoldige have. Men har den også sine torne? Vi har spurgt nogle af de få danske organisationer, der har afprøvet evalueringstilgangen indtil nu.

    2026-07-09T14:30:26+02:00
    Go to Top