
Sidsel Winther Vincentz
Chefkonsulent
cand.scient.anth
Tlf.: 5372 9915
Mail: swv@pluss.dk
Sidsel er fagligt funderet mellem disciplinerne antropologi og design og trives i spændingsfeltet mellem det strategiske og det konkrete. Hun er drevet af ambitionen om at opbygge kollektiv kapacitet til at kunne takle og navigere i de store samfundsudfordringer.
I Pluss bidrager Sidsel med sin erfaring i udviklingen af missionsdrevne innovationsprocesser, en eksperimenterende tilgang til strategisk læring, procesdesign, forretningsudvikling, kvalitative og brugerorienterede værktøjer, samt at forbinde strategi og visioner med praksisnære handlinger.
Baggrund
Sidsel er uddannet antropolog fra Københavns Universitet med speciale i kreative skabelsesprocesser. Hun har de seneste år arbejdet indgående med at opbygge tværfaglige, formålsdrevne partnerskaber og innovationsindsatser med både fonde, NGO’er, små og store virksomheder og offentlige partnere. Hun har senest arbejdet i en NGO specialiseret i offentlig-private samarbejder på sundhedsområdet, hvor hun stod i spidsen for de missionsrettede initiativer.
Forinden da arbejdede hun i 6,5 år i Dansk Design Center med at forretningsudvikle, designe og drive agile og smidige forandringsprocesser på velfærdsområdet med et særligt blik for omsætningen af strategisk læring til handling. Slutteligt har Sidsel arbejdet et par år som konsulent og rådgiver indenfor strategisk kunde- og brugerinvolvering og som HR-assistent i et større rekrutteringsbureau.
Kompetencer
- Missionsdrevet innovation
- Forretningsudvikling og strategiske partnerskaber
- Proces-design
- Strategisk læring
- Kvalitative metoder og brugerinddragelse
Bonus
Sidsel er et gennemgående nysgerrigt menneske. Hun bruger gerne sin tid i haven, drivhuset og skoven sammen med sin familie i Næstved. I mellemrummene mellem dans, musik, fodbold, legetøj og bænkebiddere elsker hun at læse bøger – det hører dog til sjældenhederne at hun rent faktisk færdiggør en. Sidsel elsker koncerter og kulturliv, er inkarneret campist og har en stærk ambition om snart at genoptage sin vinterbadepraksis.







































