Hvad er impact – og hvordan dokumenterer og evaluerer I det?

Impact handler om mere end ambitioner om at gøre en forskel. Her er fem pejlemærker for, hvad impact er, og hvordan I kan styrke, dokumentere og evaluere jeres bidrag til langsigtede samfundsforandringer.

Frederik Milling Pedersen, Martin Welzel og Stefan Brendstrup
Maj 2026

Mange organisationer og projekter er sat i verden for at gøre en forskel. Det kan være, at de skal bidrage til at løse et problem og derigennem skabe grundlag for en bæredygtig forretning og forankring.

Samtidig forventes organisationer i stigende grad at skabe værdi, der rækker ud over egen organisation og bidrager til løsningen af samfundsmæssige udfordringer som grøn omstilling, mistrivsel, rent drikkevand, forsvar og cybersikkerhed, for blot at nævne nogle få. Der skal være en Shared Value som Michael Porter og Mark Kramer har udtrykt det.

For at komme i betragtning til finansiering fra offentlige myndigheder, skal organisationer også i stigende grad kunne sandsynliggøre sit bidrag til løsningen af sådanne udfordringer.

I Pluss oplever vi også, at vores kunder og samarbejdspartnere i stigende grad er optagede af systematisk og troværdigt at kunne dokumentere deres bidrag til løsningen af samfundsmæssige udfordringer – eller med andre ord deres impact.

Men impact kan være svært at få greb om og arbejde systematisk med i en travl hverdag. Der er forskellige forståelser og definitioner af impact i omløb, og der er stor forskel på, hvor nemme, de forskellige definitioner er at måle, dokumentere og kommunikere på baggrund af.

I Pluss arbejder vi med impact som en organisations eller indsats’ bidrag til langsigtede, samfundsmæssige forandringer. I denne artikel deler vi fem pejlemærker for, hvordan impact kan forstås – og hvordan organisationer og projekter kan arbejde mere systematisk med at styrke, dokumentere og evaluere deres impact.

Hvad er impact?

Direkte oversat betyder impact påvirkning eller indvirkning. Men hvis vi alene bruger den oversættelse til at definere impact, bliver alting impact – lidt populært sagt.

Der er behov for en mere specifik forståelse af impact, som både gør det muligt at pege på den reelle samfundsmæssige værdi, organisationer og projekter bidrager til at skabe, og som gør det muligt at måle og dokumentere impact.

I Pluss forstår vi impact som en organisations eller indsats’ bidrag til langsigtede, samfundsmæssige forandringer, der rækker ud over den umiddelbare målgruppe – og som kan sandsynliggøres, følges og bruges til læring.

Den forståelse bygger på fem pejlemærker for, hvordan vi mener, man bør forstå og arbejde med impact.

De fem pejlemærker uddybes herunder

1. Impact er langsigtede forandringer på samfundsniveau

Den værdi, en organisation, indsats eller et projekt skaber, kan deles op i tre dele: Output, Outcome og Impact.

Konsulenter og evaluatorer har i mange år specialiseret sig i at operationalisere og måle den umiddelbare værdiskabelse (Outcome) for en given målgruppe af et projekt eller en organisation. I Pluss har vi fx arbejdet med en nuanceret forståelse af outcome i vores Outcome+-model.

Impact er skridtet længere ude i effektkæden. Det betegner en organisations bidrag til bredere forandringer i samfundet. Med andre ord er impact den værdiskabelse, der rækker ud over den umiddelbare målgruppe og samarbejdspartnere. Normalt vil impact være tæt koblet til det problem, organisationen er sat i verden for at løse.

For eksempel kan en organisation arbejde med at styrke innovation i virksomheder. Her er den umiddelbare værdi (output og outcome) nye produkter og samarbejder. Men den egentlige impact kan være øget produktivitet, grøn omstilling eller mindre pres på sundhedsvæsenet – forhold der skaber værdi for hele samfundet.

2. Impact er knyttet til markeds-/systemfejl

Et andet pejlemærke for impact er, at det opstår, når en indsats adresserer et problem, som ikke løses tilstrækkeligt af markedet eller eksisterende systemer. Det kan vi kalde markeds- og systemfejl, og det kan f.eks. være, at:

• der mangler koordinering mellem aktører i ungeindsatser
• der er for lidt fokus på forebyggelse i sundhedssystemet
• virksomheder underinvesterer i innovation eller grøn omstilling.

Der kan være flere gode grunde til, at problemer som disse ikke løses af sig selv. Det kan f.eks. være eksternaliteter, free-riding, ulige adgang til informationer, udfordringer i at koordinere indsatser eller stiafhængighed.

Indsatser, der bidrager til at løse sådanne problemer, har potentiale til impact.

Dette pejlemærke indebærer derfor, at organisationer eller projekter skal have en dyb forståelse af det problem, de ønsker at løse: Hvad driver det, og hvorfor er det ikke allerede håndteret tilstrækkeligt?

Dette pejlemærke hjælper dermed organisationer og projekter med at afgrænse sin egen rolle og fokusere på det, man faktisk kan påvirke.

3. Impact skal kunne følges

Hvis arbejdet med Impact skal gøre en reel forskel, må det ikke blive en abstrakt ambition i strategien. Det skal være muligt at følge med i, hvordan det går med de udfordringer, man ønsker at påvirke. Ellers er det vanskeligt at lave relevante indsatser – og der er risiko for, at den ønskede impact bliver en tom skal med en svag kobling til praksis.

Det betyder ikke, at impacten skal kunne måles præcist. Mange samfundsforandringer er komplekse og vanskelige at kvantificere. Men organisationer skal have en så stærk forståelse af deres ønskede impact, at de systematisk kan følge udviklingen – kvalitativt og/eller kvantitativt.

Det kan indebære, at en organisation gennemfører egne analyser af det relevante område, f.eks. større spørgeskema- eller registerbaserede undersøgelser.

Det kan også indebære, at man blot følger med i relevante analyser eller løbende har dialog med centrale aktører på området. Dette vil ofte allerede være en integreret del af en organisations arbejde. I denne sammenhæng handler det derfor om at sørge for, at denne viden bliver systematisk samlet op og anvendt i forhold til organisationens ønskede impact.

4. Impact skabes i samspil med andre

De tre foregående pejlemærker indikerer i sig selv, at impact er krævende. Derfor følger det naturligt, at impact sjældent skabes af én organisation alene, men i samspil med mange.

Af samme grund giver det sjældent mening at forsøge at isolere præcis, hvor stor en del af udviklingen der kan tilskrives én organisation – det, man i evalueringsteori kalder attribution, altså at en forandring direkte kan tilskrives en organisation eller indsats.

I stedet arbejder vi med contribution – altså organisationens bidrag til impact. Bidrag til impact behøver ikke at være direkte løsninger på samfundsudfordringer. Det kan også være læring, som kan bruges strategisk til at lave bedre indsatser fremadrettet, eller at arbejde for at styrke de systemer, som løsningerne skal implementeres i.

Når impact skabes i samspil med andre, kan en organisations impact ikke forstås uafhængigt af dens rolle i hele det økosystem, som arbejder med den relevante samfundsudfordring.

Denne tilgang leverer ikke evidens. Til gengæld giver den mulighed for systematisk og konsistent at måle og fortælle sin impact story baseret på en solid forståelse af:

• Dynamikkerne bag det problem, en organisation ønsker at løse
• Den relevante organisations indsatser og rolle i hele det økosystem, som arbejder med det relevante problem.
• Andre organisationers og forholds betydning for problemet.

5. Impact kræver retning, handling og læring

Impact opstår i samspillet mellem klar retning, målrettede handlinger og strategisk læring.

Retning indebærer, at organisationen er afklaret om, hvilken impact man ønsker at skabe for hvem. En tydelig retning giver gode forudsætninger for, at en organisation kan prioritere sin indsats, hvilket øger sandsynligheden for reel og målbar impact. Modsat giver uklar retning uklar impact, som det er svært at indfange, kommunikere og lære af.

Handling indebærer, at organisationen eller projektet har den rette kapacitet og governance til at omsætte den ønskede retning i praksis. Det understøtter, at de rigtige aktiviteter bliver sat i gang, og at organisationen løbende tilpasser sin tilgang på baggrund af strategisk læring.

Læring indebærer, at man ser hver indsats og handling som en anledning til at forstå problemet og mulige løsninger endnu bedre, og at denne læring bruges til at justere retning eller handlinger. Læring giver også et grundlag for at kommunikere sin impact.

Hvordan dokumenterer og evaluerer man impact?

Med de fem pejlemærker er hjørneflagene sat for, hvordan vi skal forstå impact. Næste step er at arbejde systematisk og vedholdende med det.

For impact opstår ikke af sig selv. Det kræver bevidste valg, prioriteringer og en vilje til at lære undervejs. I Pluss arbejder vi for at gøre impact konkret, håndgribeligt og anvendeligt, så organisationer og projekter kan styrke deres bidrag til de samfundsudfordringer, de er sat i verden for at løse.

Herunder lister vi de tre metoder, vi oftest selv gør brug af, når vi arbejder med impact.

Vil I styrke jeres arbejde med impact – eller blive skarpere på, hvordan impact kan dokumenteres og evalueres? Så tag fat i os for en uforpligtende sparring.